tirsdag den 12. oktober 2010

How are you?

How are you?
Er du gal som tiden går!!! Mine en-dags-kontaktlinse-pakke fortæller mig, at tiden går meget stærkt! Jeg har været her i tre uger, og det er sgu fantastisk!!!!!!
I fredags var jeg sammen med en masse forskellige mennesker i parken. Det var bl.a. Ellen, Aja, Emma og Martine fra DK, men også Amanda fra Sverige (smadder sød pige!), Luis fra mexico, Bryan, Richardo, Ali, Petra, og alle dem jeg ikke kan huske navnene på. Det var smadder hyggeligt og mega grineren!
I lørdags var jeg hjemme hos David hos hans værtsfamilie sammen med 10 andre bl.a. Amanda, Isabella og Po Yi, Wu og ikke mindst Elvira og Lars. Vi så film og drengene lavede MAD! Mens vi piger så film! Fedt var det!!!! Senere blev vi mere eller mindre smidt ud af en af de ældste børn fordi hun pludselig skulle have en lille fest. Det havde David ikke fået afvide, men i stedet tog vi på en pub kaldet ”The Red Lion” mega godt sted!
 Søndag var en stille og rolig dag. Jeg fik skrevet med en mine venner hjemme fra Danmark, og årh det fik mig til at savne jer alle sammen! Det er i sådan en situation at jeg føler seks måneder er lang tid! Men så er det godt, at internettet og telefonen er opfundet J Og det er så skønt, at læse de mails jeg får fra jer!
I går fik vi en ny lærer i ”GrundEngelsk”. Hvad hans navn er, ved jeg ikke, men han er flink nok, bare virkelig kedelige, så vi er nogle der virkelig skal være fokuseret i timerne, for at lærer noget. Nå, men vi havde så en leg i går, hvor vi skulle skrive vores navn på et stykke papir, og sende det videre til personen til venstre for os, som så skulle skrive et spørgsmål. Første spørgsmål skulle være noget med: ”What did you do….?” på dansk ”Hvad gjorde/lavede du….?” og så skulle man sende det papir videre, og skrive et nyt spørgsmål der spurgte om noget andet og sende det videre igen. Det var mega grineren fordi nogle af os fra Europa misforstod det som Fahad fra Mellemøsten (jeg kan ikke lige huske hvor i Mellemøsten) mente helt seriøst. Fahad stillede følgende spørgsmål som foreslag: ”How many children do you wanna have?” altså hvor mange børn vil du gerne have? Han begyndte at snakke om fem, seks stykker og Nicholine, Marijka og jeg gloede på hinanden og var total enige om, at det blev ikke vores børn. Det var mega grineren. Man skulle nok havde været der, for at kunne forstå den lidt lumre humor vi havde, men nej hvor var det sjovt! Og igen så jeg hvor stor kulturforskellene var/kan være. Min klasse er virkelig fantastisk. Jeg elsker hver dag med dem, fordi vi laver så meget grin med alt!
Med hensyn til Internationale Affære går det godt. Det er ret svært, men jeg kæmper for det og det giver kæmpe  bonus! Min lærer Jon er sød til at komme og snakke med mig og den gruppe jeg nu sidder i, og det hjælper rigtig meget, fordi så snakker vi om evt. svar til spørgsmål og bagefter, når hele klassen er samlet, kan jeg svarer på det han spørger om, og i dag hviskede Isabella ”Godt gået” og det er nu skønt, når man kan finde ud af noget, og så få credit (=ros) for det!
Apropos Isabella så fortalte hun. Ej, vi starter lige et andet sted.
Oxford har sit eget teater (surprice!)  og til december kommer musicalen ”The Sound of Music” med den berømte Conni Fisher i hovedrollen som Maria.  Den rolle fik hun gennem et tv-program kaldet ”How do you solve a problem like Maria” (”Hvordan løser vi problemet om Maria?”), hvilket også er navnet på en af sangene i selve musicalen. Den har Isabella, Po Yi, Elisabeth (endnu en pige fra Italien, som jeg har Internationale Affære med) og jeg snakket om, at skulle ind og se! Så jeg håber at det bliver til noget, og det tror jeg da også at det gør! Det bliver så nice! Elsker virkelig ”The Sound of Music”. The Sound of Music er en amerikansk musical af Richard Rodgers og Oscar Hammerstein om den klosteruddannede, forældreløse Maria, der er guvernante for kaptajn von Trapps 7 børn. Og så bliver hun forelsket i kaptajnen og ja så har vi historien! DET BLIVER FOR FEDT!!!!!!!!!!
Er der ellers andet jeg kan fortælle…hmm… jo da!
Bath er vist en gammel romersk by, så vidt jeg har forstået.

Nå ikke mere for denne gang. Jeg undskylder at der ikke er kommet billeder ind endnu, det er bare fordi det tager 117 år og en madpakke før de er oploaded.

Take care!  Som alle herovre siger
Marie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar