Dagens kulturforskel

Dagens kulturforskel:

I Italien lever børnene sammen med forældrene i samme hus, indtil de er blevet gift. Det gælder både drenge og piger. I Danmark flytter vi hjemme fra omkring de 20-21 år.

7. december: Winter Wonderland!

Billeder fra et vinterklædt Oxford!

4. december: London baby!

Lørdag den 4. december:
Klokken 6.30 ringede mit vækkeur første gang. Jeg skulle mødes med Andrea for enden af Pullens Lane, men havde sagt mit vækkeur i meget god tid, for jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg bare ville slå det fra, og så sove videre.

Kl. 08.20 tager vi London-Oxford tube fra Brookes University (lige 100 meter fra Pullens Lane) og sætter kursen mod Victoria området i downtown London!  Andrea og jeg havde aftenen forinden skrevet over facebook, og vi var meget enige om, at vi skulle se nogle ting i London og ikke kun shoppe. Andrea havde en ret god guidebog på tjekkisk. (Andrea kommer fra Tjekkiet og er 24 år ung), så hun var min guide og jeg supplerede hende med at gøre de lidt utraditionelle ting.



Mig ude foran Burkingham Palace



Vi kommer derind efter 1 time og 40 min i bus. Vi finder frem til Burkingham Palace, som egentlig ikke er noget specielt, men som er et ”must-see” i London! Vi krydser gaden udenfor fodgængeroverfelt og kan ikke komme ind på selve fortovet, da et sort hegn eller stakit (hvad kalder man sådan noget?) forhindrer os i det. 8. genration fór frem  i mig, og jeg begynder at kravle over. Andrea var ikke meget for det, fordi man gør jo ikke mærkelige ting, og da slet ikke når man er 24! Det er noget der høre teenagetiden til! Overtalt fik jeg dog hende! Derfra går vi pænt på Birdcage Walk, der afgrænser St. James Park, hvor vi så de sødeste små grå egern, som der er masser af i hvert fald i det sydlige England.  Jeg vender tilbage til dem senere.

Fra Birdcage Walk kommer man direkte ind på Great George St. og der så vi for første gang i dag den røde telefonboks, som man skal have et billede af, så det tog vi selvfølgelig også.



En typisk engelsk telefonboks



Man har ikke gået mange meter på Great George St. før man kommer til Parliament Square og så har du den flottest panorama udsigt over følgende seværdigheder:

Big Ben, Westminster Hall, Houses of Parliament (Svarer til vores folketing) og i hvert fald også Westminister Abbey (en kæmpe kirke). Der findes mange andre seværdigheder lige der, og desværre fik jeg ikke et billede af den fantastiske ”stål-bord-guide” der fortalte om de forskellige ting. Hvis man forsætter længere hed ad Great George St. føres man videre ind Brigde St. hvor undergrundsstationen ”Westminster ” ligger. Går man videre kommer vejen Victoria Embankment på tværs og hvis man går nogle hundrede meter til venstre op ad den kan man se London Eye ovre på den anden side af floden River Thames. Andrea og jeg gik dog ned til undergrunden ”Westminster” og begge skulle vi for første gang tage Underground. Min kære guide havde læst sig frem til at man kunne købe et Oyster card og fylde det op med fx 5 pund og så tage undergrounden indtil disse 5 pund er brugt op. Det var egentlig ret smart, fordi så var vi fri for at købe billet hver gang.

Vi tog undergrounden fra Westminster til Tower Hill hvor vi skulle se Tower of London, som er det slot/palads, hvor de engelsk kronjuveler har deres pladser. Vi så kun den meget gamle bygning udefra.



The Tower of London



Vi gik lidt om  bag ved Tower of London og så kunne vi se over på Tower Brigde. Som i kan se på billedet forneden, så består Tower Brigde at to tårne og to broer; en forneden og en foroven. Forneden kører der biler, og foroven kan man komme op og se ud over London mod betaling.

Vi købte frokost på en nærliggende ”Subway”, hvilket betyder undergrund på amerikansk engelsk. Så i England hedder undergrund Underground  og USA Subway. Subway er dog en fast food kæde i England og svarer til Sunset Bouleward i Danmark.  

Vi gik fra Tower of London til The Monument som er en meget høj søjle til minde om Branden af London og genopbygningen af byen. Det var dog ikke hele London, der blev brændt, men en stor del af den. Den søjle var engang meget højere i de omkringliggende bygninger, men i dag er de bygninger næsten lige så høje.

Herfra gik vi ad et par små omveje og kom endelig frem til Bank of England som er Englands centralbank og ligger i Threadneedle Street som er i hjertet af London.  Lige ved siden af ligger Royal Exchange og generelt er der bare mange banker, der er har plads lige her i dette område. Bank of England har også et museum kaldet Bank of England museum (kan det blive meget nemmere), hvor man kan komme ind og holde en guldbar. Desværre var der lukket.



Bank of England



Royal Exchange



Vi gik videre af Cheapside og kom frem til Saint Paul’s Cathedral (ofte forkortet som St. Paul’s Cathedral) som er en monumental anglikansk domkirke og hovedsæde for biskoppen af London. Da vi kom frem til kirken kunne vi ikke finde indgangen, og det førte os til nogle søde små grå egern igen igen. Og VI VAR UNDER 1 METER FRA DEM! ER DET LIGE VILDT ELLER ER DET LIGE VILDT? De var så søde.



Et gråt engelsk egern



Da vi gik om på en anden siden, så vi en mand som gik og fodrede dem, og de sad på hans skulder, og nøj hvor var det sødt!

Vi fandt endelig en indgang til St. Paul’s Cathedral men gad ikke at betale for at se en kirke, så vi gik hurtigt videre.




St. Paul's Cathedral indgangen



Derfra tog vi undergrunden fra St. Paul og videre til Holborn for så at stå af og tage et andet tog til Leicester Square. Og det var noget af en mærkelig oplevelse for alle mine sanser. Forestil jer et mylder af mennesker. Så går du gennem en elektronisk låge for at komme videre til selve platformen (det kalder de det herovre) eller perronen. På denne vej møder du en sanger kaldet Jon Curtis du kender ham ikke, men hans musik får dig ind i denne verden, hvor ordsproget ”8-4” og grå ensrettede mennesker, der gør det samme hver dag, pludselig for alvor fascinerer og skræmmer dig på en gang. En klaustrofobisk fornemmelse kommer frem i kroppen, men overraskende nok skræmmer den dig ikke. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive denne meget mærkelige oplevelse, der på en gang var både god og dårlig.

Togene var total fyldt op og lige som man troede at der ikke kunne komme flere mennesker ind, maste sig der flere ind. Heldigvis var det kun 2 stationer af 2 omgange.



Underground



Vi kom op og ud i luften ved Leicester Square st. og gik ned ad Cross Road og kom ud til Trafalgar Square  hvor Nelson, den slemme mand, der stjal Danmarks flåde tilbage i 1802 eller var det 1807. Men egentlig skal vi være glade for ham, fordi han ledte slaget ved Trafalgar (derfra navnet til denne plads) under Napoleonskrigene, og vandt slaget, og det var egentlig meget godt, for ellers havde jeg måske gået på en fransk sprogskole herovre og ikke engelsk. (Og engelsk er nu nemmere end fransk)



Trafalgar Squarre



The National Gallery

Lige ud til Trafalgar Square ligger The National Gallery som svarer til Statens museum for Kunst. Andrea og jeg gik derind, fordi der var nogle billeder, vi gerne ville se. Blandt andet et portræt af den unge Rembrandt, Van Gogh’s gule blomster og The Virgin of the Rocks (også kaldet Madonna of the Rocks) af Leonardo Da Vinci osv. osv.  

Se links her:

The Virgin of the Rocks af Leonardo Da Vinci: http://www.nd.edu/~agutting/VirginRocks.jpg

Sunflowers af Van Gogh: http://www.vangoghpaintings.net/wp-content/uploads/2009/12/van-gogh-sunflowers-version-03.jpg

Portræt af unge Rembrandt: http://www.ibiblio.org/wm/paint/auth/rembrandt/self/rembrandt.1640.jpg

Hvis i synes, at portrættet af Rembrandt virker en anelse bekendt, så  kan det være pga. af TV-julekalenderen ”Pyrus”. Hvis i har set den, ved i, at nisserne en gang imellem kigger ud af nogle øjne og ud til selve Bertramsen og Josefine. Disse øjne tilhører en maleri, som er portrættet af Rembrandt.

Efter en lidt hurtigt, men meget afpassede tur til det nationale galleri gik vi på cafe derfra videre gennem Clorkspur St. og opad Haymarket hvor Her Majesty’s Theatre og dermed The Phantom of the Opera har til huse. Denne gade føre frem til Piccadilly Circus på den ene side og Coventry Street på den anden side. Mamma Mia spiller for fulde huse  på Coventry Street hver aften. Så kære læsere, hvis man ellers må kalde jer det, velkommen til West End!

Piccadilly Square

Billedet foroven viser Piccadilly Circus og deromkring ligger der en kæmpe souvenir shop kaldet Cool Britannia.

Den er kæmpe stor og har alt for I <3 LONDON T-shirt til små modeller af engelsk postkasser, engelsk taxier, og fodboldspiller, krus, tasker osv osv. Der var en masse sjove T-shirts, med en masse forskellig skrift, hvilket der kommer nogle eksempler på her:

Så krydsede vi ellers Piccadilly Circus og kom frem til Regent Street som førte os til Oxford Street, hvilket er en kæmpe shopping gade. Den fulgte vi frem til Marble Arch og tog derfra bussen hjem til Oxford, hvor vi landede omkring kl.19.

What a wonderful day!

I <3 LONDON!

Branding er de unges vej frem

af Sofie Rye, formand for Yngresagen

Det er ikke længere nok at få en lang videregående uddannelse. Hvis du vil blive til noget, skal du kunne realisere dig selv på alle platforme.

Du er ung i Danmark anno 1950. Din far er smed, og du står lige nu med piblende sved på panden, med hammeren i handsken bøjet ind over ambolten; store bevægelser og anstrengelser for at blive lige så god som ham, for det er without any question, at du skal følge hans fodspor. Det ligger ligesom i kortene.
Skru nu tiden 60 år frem. Ung på herrens mark, left alone on the battlefield, dog med et fatamorganafyrtårn i sigte, hvor der står ‘uddannelse’ på (det siger de voksne nemlig), og måske en udlandsrejse, frivilligt arbejde tæller også på cv’et, networking er et ord, der går igen og igen.
Det er ikke længere kun rundsavsalbuerne, eller dem med den kilometerlange stud.jur.merc.cand.phil-titel, der bliver top of the pop i 2010; men derimod dem, der forstår at brande sig selv.
Du har din egen blog, zapper rundt mellem et halvhjertet studium, den kreative legeplads i øvelokalet og hjælper frivilligt til i en drengeklub hos Ungdommens Røde Kors; du kommer de rigtige steder og kender de rigtige mennesker, du udstråler bevidst forbruger, køber økoæg og helsemælk. Og du ser så pokkers godt ud!
Selv om du farer klumpfodet rundt i den individualiserede illusion og sparer op på socialkulturel kapital med en kunstig facade af moralsk relativisme og sygelig trang til styrtblødende eskapisme. Værdierne hentes ikke længere hos mum’n’dad, men samles tilfældigt op på interrailturen, storbyferien og den aldrig hverken påbegyndte eller færdiggjorte rejse til selverkendelse.
Men lige meget hvad forventer vi, at du kommer ud med hele pakken. For tiderne er skiftet. Og nu skal du selv finde ud af, hvem du er, hvad du vil, og hvor du vil hen. Du er, hvad du gør dig til. Logoet skal brænde i din pande, du.er.dit.eget.brand.
En ny virkelighed af vindere, og tabere. I natten er alle katte grå, men i Danmark vil den skide sol ikke længere gå ned.

 http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/11/29/23/1447-90/index.xml