Det er dit liv - det dit valg!

Det var som at læse hendes egen fremtid. Hun håbede at blive ligesom hende i bogen, men nå hun så sig selv i spejlet, hvilket hun dårligt nok kunne, så vidste hun godt, at sådan ville det aldrig blive.
Hun var ikke stærkt nok til det job! Og hun ville ikke blive nogen succes.
Alle andre havde for længst været hele følelseregistret igennen.
Først havde hun bare været en lille sød, chamerende pige med de store blå øjne. Folk havde set hende som sød, men siden voksede der noget stærkt frem i hende. Troede de. Hun var provokerende. Hurtig på aftrækkeren, og gav igen, når nogle troede, at de lige havde fået krammet om hende. Men hun krøb op mellem deres hænder, og fortsatte som en mega irriterende lille stemme, de blev ved med at køre som tinitus i deres ører.
Men der var sket noget med hende. En en eller anden havde alligevel knækket hende. Og det havde taget hårdt på hende. Et personligt nederlag. Det kunne de alle se. Undtagen hende selv. Hun var sikker på, at hun kom igen - 110 % igen!
En dag havde hun glemt at lukke døren og en tvivl fandt ind, og lagde sig som en uafrystelig skygge i hendes ellers så lyse sind.
Tvivlen blev langsomt til erkendelse af hendes uduelighed. Et år senere var det ellers så lysende håb død.
Hun kunne ikke klarer mosten! HA så kan man kraftedne også lære det!

17 år udenpå, men 35 indeni? Hmm...

Okay, måske har nogle af jer glædet jer enormt til at læse min dette indlæg, fordi det vil komme til at handle om festen, og hvad der skete eller rettere sagt, ikke skete.
Festen blev holdt på en club, og i følge engelsk lovgivning, så må man ikke udskænke alkohol til personer under 18 år, og de personer må heller ikke købe det. Så os der var under 18 år, kunne ikke komme ind. ÆV BÆV!
Og det var sådan set den hurtigere historie. Jeg kunne også bare vælge at opfinde en historie, om en fest med masser af god musik, lækre fyre og tæt dans!
Men som stor set altid vælger jeg den sandfærdige (og mest nederen) historie, der fortæller at jeg gik hjem og læste i min bog, og faldt i søvn med den opslået, og opdaget det ikke før næste morgen.

Nå, men om ca. en time skal jeg have min første "International Affærer"-time og nøj hvor jeg glæder mig! Den første time i dag med min grundklasse, var mega god! Vi diskuterede "Mand/Kvinde-ting" og tja det var fedt.

Tænkt at jeg som sytten-årig er mere til diskussion og debat end fest og druk. Jeg føler mig lidt som på omkring de 33-35 år, der forlængst har glemt sin tidlige, vilde ungdom. Det eneste jeg mangler er bare børn og mand! Hvor nederen er det lige at sætte = mellem sig selv og en på 35 år, når man selv er 17? Hmm... nederen.
Og det skal lige siges, at jeg har slet IKKE har noget imod modne mennesker. Tværtimod. De har masser af klogt at sige, og stadigvæk ikke oldtussegamle rent mentalt. De/I kan stadig godt huske (noget) af det at være ung, i har bare tilsat en del erfaringer til det. Og det kan jeg godt lide!

Nå, desuden har jeg en anelse om, er der er en del, der læser min blog. Og ikke fordi det ikke er okay, tværtimod, men jeg er spændt på at høre jeres meninger om den.
Hvad tænker i?
"Voksent", "Modent" eller "Ej, come on", "Hvad fabler hun om?", "Hun må da være skrubtosset?" (Hvis du tænker det, så er det i hvert fald en første gang, nogen har tænkt det ;), det kan også bare være at i slet ikke tænker noget. Men jeg vil da gerne høre fra jer :)
Under "Kontakt" kan i se, hvordan i kan komme i kontakt med mig. Meget pædagogisk ikke?

Hyg jer, og skriv endelig til mig, hvis i har tid og lyst.
Spændt på at høre, hvad i synes.

De kærligste hilsner
Marie

1. skoledag

I dag var min første rigtige skoledag! Egentlig følte jeg mig mere som en buisnesswoman med min hvide skjorte, hvide top, leggins og støvler. Under min arm havde jeg anbragt min mappe, så ja, jeg følte mig som et moderne, feminint mappedyr! Dejlig følelse! Jeg går i klasse med Nicholine fra DK + en masse andre, og måske skulle jeg lige fortælle hvordan man er opdelt:
Der er stadier:
A1 - Beginner
A2 - Elementary
B1 - Intermediate
B2 - Upper-intermediate
C1 - Advanced
C2 - Upper Advanced
Det vil sige, at C2 er den klasse der er bedste til engelsk.
Og inde under hver af disse kategorier er der igen level 1, 2, 3.
Hvilket et af disse levels, der er bedst, ved jeg ikke.
Men jeg er B2-1 og det er vel ikke så tosset endda?

Første time havde jeg iLab. Det er hvor man har en profil, som man logger ind på, og der ligger der så nogle elektroniske opgaver til en. Det gik meget godt. Der var dog en del ord, jeg ikke kunne forstå. Jeg vidste, hvordan de skulle udtales, men det hjælper jo ikke så meget igen, når man ligesom skal finde deres synonym.

Anden time forløb også godt. Der var jeg sammen med min grundklasse vi hedder Yellow (=gul) og på en måde var det svært og så alligvel ikke.
Det var svært, når vi skulle skrive noget, men når jeg skulle udtale noget (set bort fra at læse noget op) synes jeg, det gik fint.

I starten skulle vi lave nogle lege, i ved det, det gør man altid når man møder nye mennesker. Man skulle sige sit navn og noget man godt kunne lide.
Nogle sagde musik, andre fiske eller se film osv. Men en fyr kaldet George eller noget i den stil, elskede (læg mærke til elskede) kvinder/piger you name it. Allerede der kunne jeg ikke lide ham. Det vidste jeg. Jeg bryder mig ikke om de fyre, der er total gode til at chamerer sig ind på piger. Når jeg møder sådan nogle tænker jeg altid: "De skal ikke have mig!"
Jeg ved ikke hvorfor, måske er det bare for at undgå at falde og virke som nbillig eller svag eller hvad man nu skal kalde det. Nå whatever!

I forhold til mange andre studenter her, så taler jeg tydeligt og man kan forstå mig. Jeg arbejdede sammen med Ali fra Iran og det gik fint. Til tider lidt svært, men også meget sjovt. Han var venlig og ville gerne videre til et Universit i London.

I anden time, efter frokostpausen, gik det også okay. Vi havde flyttet lokale, og sjov nok kom jeg til at sidde ved siden af Ali igen, men på min anden side sad George! Han prøvede selvfølgelig at må mig til at grine, hvilket desværre lykkedes et par gange. Han prøvede også at hjælpe mig, hvis der var noget HAN TROEDE jeg ikke forstå, men som jeg til gengæld forstå bedre end ham! Senere kiggede han også efter mig, og det beviste bare for mig, at han er skrottet.

Og så begik jeg FEJ-LEN!
Min lærer, hvis navn er Simon og minder lidt for meget om min morbror i hans ansigtsudtryk, har det med, at hvis vi skal arbejde sammen i par, så skal han tjekke, at alle ved, hvem der er sammen med hvem.
Det fandt jeg irriterende, og sagde (som jeg ville ha sagt det på dansk) at vi var ikke nogle små børn. Jeg ville ikke have det til at lyde så hårdt, som det gjorde, og jeg fortrød det med det samme, jeg havde sagt det! DUMT DUMT DUMT sagt af mig!!!!!!!!!!!!
Han forklarede mig meget bestemt, at det ikke var alle, der ville kunne forstå, hvem de var sammen med, og derfor gjorde han det. Jeg undskyldte straks for min opførelse, han sagde det var okay, og da han havde udført sit ritual, var der allerede tre, der ikke vidste, hvem de var sammen med inkl. George, der nok havde håbet at være sammen med mig, hvilket heldigvis ikke var tilfældet. Jeg var igen sammen med Ali og det gik godt! Da timen var slut, var jeg langsom om at pakke sammen, og da jeg sagde farvel til vores lærer, spurgte han, om jeg var okay. Jeg havde egentlig tænkt mig at sige undskyld igen, men da han hjalp en anden elev, så følte jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at bryde ind. OG jeg havde jo sagt undskyld en gang, hvor han havde sagt okay eller "du er tilgivet", så hvorfor skulle jeg gøre det igen. Det kan også være, at han bare tænkte, at jeg ikke havde det godt, hvilket jeg eller havde og stadig har.



Nå, nu til noget helt andet. I aften er der velkomstfest på den club jeg også var på i fredags. Egentlig gider jeg ikke, fordi jeg meget hellere vil læse i min bog 'Kronprinsessen' af Hanne Vibeke-Holst! Men i mine ører kan jeg høre min mor sige til mig at jeg skal gå med, og få hendes skyld må jeg endelig også gerne kysse en eller flere, så jeg ikke sakker bagud i erfaringerne, når jeg engang får en kæreste. Vi får at se, hvad der sker.

Hyg jer allesammen - det gør jeg!

KH Marie

Ikke skrevne relger

Efter nogle dages tid herover i Oxford, begynder jeg at få nogle indtryk af forskellige indtryk af englændere og deres moral og forskellige roller mellem mand og kvinde set i det internationale perspektiv jeg lever i.

Mit første indtryk af englændere er et meget venligt folkefærd. Det er en masse nationalitet der er mixet sammen, men de kan finde ud af at være sammen og arbejde sammen, og alle er meget venlige, og man skal huske at sige "Please" HVER GANG man gerne vil bede om noget, og "Tak" når man så får det. En ting vi danskere har svært ved.
På den anden side er englændere også dovne. Mange af mine venner og venner, der bor i værtsfamilier, ønsker sig en ny. De føler ikke at værtsfamilierne er ansvarlige nok. En af mine venner har ikke fået noget morgemad de siste tre dage. Selvfølgelig kunne han selv lavet noget, men ville du gå i køkkenet åbne et køleskab og tage noget mad frem hos en familie du kun havde kendt i tre dage, hvor over halvdelen af tiden ikke var blevet tilbragt sammen med dem? Nej, jeg ville ikke. Jeg er ikke en gang sikker på, om jeg ville turde og spørge efter noget mad.
Mange fortæller også, at der er mere eller mindre beskidt i hjemmene, og at nogle familier larmer meget til langt ude på aftenen.
(Jeg vil godt understrege, at det selvfølgelig ikke ALLE familier, hvor overnævnet forekommer. Mange her på skolen er meget tilfredse og glade for deres værtsfamilier. En pige fortalte, at hun elskede at lege med børnene selvom de ikke kunne forstå hinanden!)

Peter Rich fortalte mig også, at englændere mere eller mindre forventer, at alle rundt omkring i verdenen kan tale engelsk, og derfor gider de ikke at lære et nyt sprog og dermed en ny kultur. De er "lazy" som han selv kaldte det.

Det kan også bare være alle os andre, der synes, at vi selv er så hårdtarbejdende, ansvarlige og renelige mennesker, at vi simpelthen forventer for meget af vores medmennesker?


En anden ting jeg har bidt mærke i, er forskellen mellem kønsrollerne i DK og her på skolen blandt folk der kommer fra hele verdenen.
I dag var jeg på KFC (fastfoodkæde ligesom McDonalds og BurgerKing) sammen med David, Anthony, Juan (18 år og fra Mexico) og en pige fra Kina, hvis navn jeg glemmer konstant! David og pigen var gået hen for at finde en plads, mens Anthony, Juan og jeg ventede på maden. Vi fik to bakker, hvor tog den tungeste, som stod lige foran mig, så for mig er det et naturligt valg, at jeg tager den. Straks protesterede Anthony og Juan, og begge ville de tage den, simpelthen af den oversag, at piger ikke må løfte noget. Så protesterede jeg! "Jeg kan gøre det!" sagde jeg, akkurat som en to-årig, der selv vil tage sin egen jakke på! Det endte med, at jeg selv tog den.
Jeg har også prøvet, at mænd har rejst sig op fra en stol, og tilbudt mig den (der følte mig jeg mig som en meget gammel dame), eller nogle mænd ladet mig komme foran dem i køen. På en måde er det meget fedt, at de viser opmærksomhed for mig, specielt når jeg ikke er så vant til det i DK. Og da må jeg sige, at danske fyre/mænd eller hvad vi nu skal kalde dem, er dårlige til at give kvinder opmærksomhed eller lade dem foran dem, med mindre de skal betale regningen.
På den anden side er det også virkelig irriterende, fordi jeg nok et eller andet sted ser det som svagt af en kvinde. Det er ret svært at forklarer, og især når jeg skal skrive det, men jeg håber og tror, at der er nogle kvinder der kan forstå det.

Og selvfølgelig er det total bevidst af mig, at jeg skriver "KVINDER" og ikke piger. Ordet "pige" for mig til at tænke på en lille pige på syv år med røde sløfjer i håret, og sådan ser jeg ikke mig selv, nogle gange kan jeg dog føle mig meget lille, men det er en helt anden historie.

I fredags var jeg som sagt på en salsa club, og der var der også nogle ældre studenter fra EF bl.a. en dansker, som hedder Signe. Hun var virkelig fuld som den eneste - og så var hun en pige! Uha da da.
Hvis det havde været i DK, havde der været flere af begge køn, men herovre er det ikke "sejt" at være fuldt og slet ikke bl.a. kvinder. Dem hun prøvede at snakke til (og det var selvfølgelig især mænd) ville slet ikke snakke med hende! Og jeg mener virkelig ingen! De kunne sige et par sætninger til hende med hoften vendt mod hende, og så langsom dreje sig selv for til sidste at vænne ryggen til hende. Sådan ville det ikke være i DK eller i hvert fald ikke på den helt samme måde. Folk ville i starten nok tænke, at hun var sjov, men til sidst ville hun bare værre irriterende!

Det virker måske meget mærkeligt, at jeg i en alder af sytten år tænker, taler og skriver om kvinder og deres plads i samfundet, men efter bombarderinger af indtryk og holdninger fra medier om moderne (og ikke moderne) kvinder, om ligeløn, om kvinder skal gøre karriere eller ej, om kvinder skal droppe børn og til tider mændene også, om manglende kvinder i bestyrelser, ledelse og på topposter, så kan man ikke undgå at lægge mærke til det, og da slet ikke som (meget) ung kvinde der selv skal til at træffe valg, som hun ved vil have afgørende hende selv og evt. kommende familie og måske i sidste ende samfundet?

Dog synes jeg, at vi kvinder hvad enten vi er unge, modne eller gamle skal være taknemmelige for alt den rummelighed vi selv og andre kvinder (og måske mænd) har taget/givet til os! Det er langt fra alle kvinder i verdenen, der er så heldige!

Ham der ikke satsede højt nok

Han var klog, intelligent, smart på den nederen måde. Han gik egentlig i det rigtige tøj og havde meget selvtillid og højt selvværd. Men alligevel satsede han ikke høj nok i spillet, der handlede om piger.
Han fik altid de piger, der ikke passede til ham. De var ikke i stand til at begå sig på de bonede gulve, og simpelthen ikke intelligente nok til ham. Men han turde ikke satse. Han var bange for at miste. Sådan er den med den familie. Det går igen og igen gennem genrationerne.

Sikken dejlig dag det er i dag

Sikken dejlig dag det er i dag.
Se på solen der skinner for dig
selvom du i mørket ikke så,
at du var på vej
- Stig Møller

Solen har virkelig skinnet over det ellers så regnfulde England.
Jeg vil bare lige i korte træk fortælle, hvad der er sket i dag.

Jeg har været i Oxford og købt buskort, engelsk SIM-kort og bare nyde en fantastisk Cookie fra Ben's Cookies samt en kop stærk engelsk te. Alt dette i dejligt selskab med Lucy, Mariaje og en asiater, hvis navn jeg ikke husker. Det er generelt deres navne, der er sværre at huske.

Har jeg fortalt om Peter Rich? Ellers er det kort fortalt min nu afdøde farbrors gode ven. Ham, og lidt hans kone, har jeg snakket med i dag. De er nogle virkelige søde mennesker! Han sagde til mig, at jeg måtte vælge en forestilling vi skulle ind og se i London inden jeg tog hjem. Om det skulle være Mamma Mia, Les Misarable eller noget helt tredje! HVOR ER JEG BARE SINDSSYG HELDIG! DET ER SGI DA FOR VILDT!

Endnu mere sindssygt er det, at man skal hel til England for at møde to piger, som man har så meget til fælles med:
- Alle tre danskere!
- Samme kommende/tidligere studieretning på gymnasiet: Samfundsfag A, Engelsk A, Matematik B.
- Alle tre været i erhvervspraktik på Christiansborg og oven i købet for det samme parti, nemlig De Radikale.
- Alle kan vi rigtig godt lide at diskutere politik, samfund og medier.
- To af os (Ellen og jeg) er har både en storebror og lillebror. Vi er begge to mellembarn og alene pige.
- To af os (Martine og jeg) skal følge det samme kursus.

Alle tre havde vi en meget lang snak om det danske samfund, politik, medier, os selv og vores baggrund. Hvor skønt!

Håber at i har det lige så godt som jeg!

Alle ved det går op og ned...

...sådan er det jo.
- Op og ned, Thomas Helmig.

Ja det gør! Især i dag. Puha da.
Pga. vi er så mange piger i mit værelse (fire piger), så snakkede jeg med en af Staffmember (kaldet Ash) omkring det. Han virkede meget travlt, og senere da jeg mødte ham igen, undskyldte han også for det. Jeg fandt aldrig rigtig ud af, hvad han mente og ville, og senere på dagen blev det hele bare for meget. Jeg græd og græd. Jeg savnede Danmark og alt derhjemme, og ARG jeg følte mig slet ikke tilpas her. Der var virkelig intet privatliv, og alt rodede total meget.
Forresten fik jeg to nye roomie i går, den ene kommer fra Venzuenla, og den anden kaldet Anne kommer fra Frankrig. Hende og hendes bedstemor trøstede mig i dag, og de satte mig og dem selv i gang med at få noget system her på værelset. Men inden alt det græd jeg, og Ellen, en dansker på 16 år, snakkede med mig. I skal vide det er super hårdt, når man nærmest ikke kender nogle, og så alt er så nyt, spændende og til tider forvirrende. Nå ikke mere "hænge-med-hovedet-snak" for nu kommer det gode: Vi fik skemaer omkring kl. 17 og efter det var der lækre burgers for alle. Jeg spiste sammen med David, Isabella og hendes roomie sammen med nogle andre som bare kom og gik. Og hold da __ _ _ _ det var grineren! En af de andre der spiste sammen med os, mindede virkelig meget om Chip og Chap, så vi grinede virkelig meget af ham. Egentlig var det jo synd for ham, men det var sjovt for os. Isabellas roomie, hvis navn jeg ikke kan huske sagde til mig, da de gik: "Du er så sjov!" Fik i det? Ellers kan det sagtens tåle en gentagelse: "Du (mig = Marie) er så sjov!. Det er første gang nogle har sagt til mig, at jeg er sjov, hvor de også har ment det. Og seriøst vi sad hele tiden og grinede! HELE TIDEN! Er i råden det var sjovt! HAHA. Okay, man skulle nok havde været der.
Nå, men efter det var der noget lidt nederen aktivitet, og så kunne man ellers gøre, hvad man ville. Pga. jeg er under 18 må jeg ikke drikke alkohold og efter en bestemt tid, må jeg heller ikke være på en club/pub/bar whatever. Det er vildt nederen, når næsten alle ens venner er over 18 år! Og når jeg skriver venner, men jeg venner. En pige fra Hong Kong eller Japan spurgte mig, om hvordan jeg allerede kunne være så tætte venner (set an i forhold til tiden), og det er bare fordi vi har nogenlunde samme humor. Og ja det er god humor mine damer og herrer!

Istedet for total party warty gik jeg, Wu, Anthony, David og Anthony igen (det er to forskellige personer) med Gabor (EF staffmember) til en club, hvor der var gratis salsalektion fra 9 - 10 p.m. Det var virkelig hyggeligt. Jeg følte mig total kejtet, fordi vi skulle skifte partnere hele tiden, men da jeg nåede til en skaldet, hvid mand gik det faktisk rigtig godt. Så det endte med at blive en total god aften!

I morgen skal jeg + 2 gange Anthony og garanteret nogle andre rundt omkring i Oxford og lærer byen bedre at kende. Mange tager til Brighton, men jeg synes, det bliver for meget.

En ting i måske undre jer over, er at jeg hele tiden skriver her på bloggen. Har jeg ikke andet at lave. Jo da! Men jeg bruger den som en slags dagbog for mig selv, og så er det jo bare et plus, at i også får noget afvide! Jeg beklager fejlene der er i den, men det må i leve med! Desuden passer tiden for udgivelsen af inlæggene ikke.

De kærligste nattehilsner

Marie

"Øh hvad skal du lave i Oxford?"

spørger mange mig, når har jeg har fortalt dem, at jeg skal til Oxford, og så tænkte jeg, at i nok hellere lige måtte få den lange forklaring.

Altså som jeg forklarede i mit første indlæg, så syntes mine lærere og vejledere over på TE (red. Tommerup Efterskole,) at det ville være en god ide, hvis jeg ventede et år med gymnasiet.
Så jeg gik i gang med at søge rejseorganisationer, som jeg kunne rejse med.
Jeg søgte både hos AFS og Rotary, men AFS havde kun plads i Sydafrika og USA, når jeg gerne ville tale engelsk. Og i Sydafrika kunne de ikke garantere, at jeg ville lære total engelsk, men nok mere African, som det sprog er dernede. I USA skulle jeg bestå to engelskprøver, og da jeg så sagde til manden i telefonen, som kom fra AFS, at jeg fik 2 og fire i engelsk, kunne jeg godt høre på ham, at det var ingen god ide.
Så fandt jeg EF Education First på nettet. Og jeg synes det var mega forvirrende, alle de tilbud de havde.

Men så snakkede jeg med en fra EF, og han sagde at Academic Year Abroad, nok var det rigtige for mig, så det valgte jeg.
Under Academic Year Abroad er der igen en masse slags kurser. Alt afhænging af om du vil bare have lidt grundbasis og nok have lidt mere fritid i England, så du kan shoppe osv eller du kan vælge det mere uddannelsesorienterede program osv. Jeg har valgt et Intensiv program, hvor jeg har 32 timer om ugen. I de timer går de fleste til at lære engelsk på enten den ene eller anden måde. Grammatik, vocabulary (ordforråd), lytteøvelser, stavning osv. Nogle af mine timer skal jeg bruge på en klasse kaldet Master Class International Affairs som handler om hvad der sker rundt omkring i verdenen.
Nå lige om lidt skal jeg have mit skema for den næste uge, og så skal jeg også ha' købt et engelsk SIM-kort, så jeg kan ringe til mine venner herovre og forhåbentlig jer lidt billigere.

De vådeste regn- og blæsthilsner fra Oxford

Love????

Okay okay så fik i NÆSTEN ret alle jer specielt Silje, Simone, Mette og Emilie der er overud sikre på at jeg nok skulle finde en fyr herovre! Jeg ved godt det er dag nummer 2, men rolig nu historien er jo ikke slut endnu.

I morges fik jeg ingen morgenmad pga. jeg havde misforstået tidspunkterne. Så den blev droppet, og så startede dagen for alvor kl. 8.30 a.m. med registrering af eleverne. Her mødte jeg også Isabella, som jeg havde skrevet noget sammen med over MyEF (fortæller jeg om en anden gang) Derefter blev vi sendt ind til et lokale, hvor vi skulle høre nogle regler. Jeg havde godt lagt mærke til, at de andre danskere og nogle piger fra Hong Kong havde sat sig bagud, men da jeg havde glemt at tage kontaktlinser på i morges, satte jeg mig op foran, så jeg kunne se hvad der stod på boardet (tavlen).
Der sad der tre drenge, Anthony (17 years) from Hong Kong, David (20 år) fra Sweden og en fyr (27 år) hvis navn jeg hverken kan huske, udtale eller skrive, men han kom fra Kina. (hvor de forresten ikke kan gå på facebook pga. deres regering har lukket muligheden for det.)
David er megagrineren! Anthony flirtede med mig, og så kom Lars (22 år) fra Tyskland. Han ser forresten mega godt ud!
Vi havde det mega grineren. David er mega sjov, og senere ved en anden aktivitet sad vi sammen med Martine og Rikke fra DK, samt Martha var Venzuela og en kvinde jeg ikke kan huske navnet på, men hun var fra Spanien. Vi kaldte os Dreamteam eller som en af staffmemberne kaldte os: Dramteamet! Det var MEGA GRINEREN!
Nu har vi launch pause, og lige om lidt skal vi rundt i Oxford.

Forresten så har jeg fundet ud af, at jeg er MEGA GOD TIL ENGELSK! WOW!

It's awesome!

Knus Marie

P.S Min roomie er franskmand og super sød. Hun har lidt svært ved engelsk.

Ankomst til Oxford - Og hvad så nu?

Så er jeg her!

Hele min formiddag gik med at pakke og veje kuffert som til sidst kom til at veje for meget (selvfølgelig, hvad ellers når man er væk i fire måneder?).

Jeg pakkede og følte mig meget spændt. Ikke særlig klar, men ellers ville jeg aldrig blive klar. Lidt i tolv spillede radioen en af mine tidligere hade-sange "Se Venedig og dø". Engang brød jeg mig ikke så meget om den, men efter Nanna og Emilie (mine to veninder) i flere dage i sommerferien sang den, bare for at provokere mig, synes jeg nu, at den er okay. Da jeg hørte den i radioen, begyndte jeg at turde. Arg det er hårdt!

Min mor sagde "at nu måtte vi hellere køre" og det gjorde vi så. På vej derind sagde vi ikke meget til hinanden, jeg skrev nogle få afskeds-sms'er og så var vi nærmest derinde.

Som sagt havde jeg alt for meget med i kufferten, men skulle heldigvis ikke betale mere for det.

Og så sagde jeg farvel til mor. Og jeg tuede! Det er ikke gået op for mig endnu, at jeg tidligst er hjemme til jul og måske først til marts! Det er lang tid at være væk fra dem, jeg holder af.

Der kunne ske så meget med dem. Ikke fordi jeg håber det, men livet har overrasket mig så meget, så jeg håber bare at der ikke sker noget!

If tommorow never comes. Does you know how much I love you?

- min version af "If Tommorrow never comes"

Nå men i KBH lufthavn mødte jeg Aja, Martine, Emma og senere ved gaten også Rikke og Nicholine. De skulle også til Oxford, og de er smadder søde! der er mange, som har sagt til mig, om det ikke var så godt med så mange danskere, men jeg er glad for, at der var nogle i lufthavnen, så jeg ikke følte mig total alene! Vi havde en super god tur og vi fløj med SAS. Jeg håbede Simon var der som kaptajn, (det håber jeg hver gang) men desværre. Hehe

Endelig kom vi til Heathrow Airport og det var overraskende lille. Alle havde fortalt mig, hvor stor den var, men så er den altså heller ikke større! Vi fik vores bagage meget hurtigt! Og videre ud og møde nogle EF folk, som sendte os videre til en taxamand, Stephen som var mega grineren! Her mødte vi også Teresia som kommer fra Hong Kong. Smadder sød pige! Så var vi syv piger med en masser kufferter. Jeg siger jeg, der var bagage over det hele! HAHA :)

Jeg ringede til Peter Rich (en ven af min afdøde farbror, som bor i London sammen med hans kone Rene). Han bød mig velkommen til England og han virkede virkelig venlig!

Jo længere væk vi kom fra Heathrow jo mere engelsk blev bygningerne, og hvor er det smukt og grimt på en gang. Romantisk, men på en regnvejrsdag vil det virkelig se gråt ud.


Så kom vi til EF Oxford og her blev det hele meget hektisk og lidt forvirret. Vi fik mad, og da vi næsten var færdige, kom en meget travlt staffmember (staff = personale) Vi skulle udfylde nogle papirer, og vi fik vist værelser. Og jeg fik et CHOK!

Værelset er omkring 1,5 m længere en et værelse på MG på Tommerup Efterskole, og omkring 5 m bredere. Det er inkl. bad og toilet - og fire senge! Staffmanden fortalte, at det tidligere havde været staffrum, men nu var lavet om. Og så gik han.

Fuck jeg følte mig total alene og forvirret i et øjeblik. Der var to skabe med kun bøjlestang, og en skuffereol eller hvad med nu kalder det, med fem små skuffer. Jeg må sige at Tommerup Efterskole var bedre til at udnytte pladsen!
Indtil videre bor vi kun to, en franskmand og jeg.

Øverste billede:
Fra venstre: Nicholine, Martine og Rikke.

Nederste billede:
Mit værelse

Jeg har ikke mødt hende endnu, og det er pænt nederen! Jeg kom omkring kl. 18 og nu er kl. 21.25 (engelsk tid)!

ARG jeg følte det hele var meget forvirrende! Så gik jeg en smule rundt på skolen alene, og tro det var ikke så sjovt. Men så mødte jeg en japaner Minami, tror jeg hun hedder, og så hendes rum. Hende snakkede jeg med i lang tid om EF, H.C. Andersen, Oxford og vi tog billeder.

Ang. billeder så skal jeg nok være lidt bedre til at lægge dem ind ;)

Og så gik jeg ind på mit værelse igen, og nu skriver jeg blog.
Dejligt at komme af med mine tanker, så virker det hele ikke så uoverskueligt!
Mit musik kørte ellers, og i starten af dette indlæg kan i nok fornemme, at jeg virkede meget ked af det, men lige nu er jeg lettet. Og enten kan jeg sætte mig ned og græde i flere måneder til jeg kommer hjem! Eller også kan jeg tage udfordringen op! Jeg vælger det sidste!

Don't look down
You've got a song worth singin'
Hold your head up higher
Reach for the stars,
touch the sky
Tomorrow will come and you will shine

Don't look down, Sixteen Cities

Eller på dansk:

Kig ikke ned
Du har en sang, der er værd at synge
Hold dit hovedet lidt højere oppe
Ræk ud efter stjernerne
Rør skyen
I Morgen vil komme og du vil skinne

Pas godt på jer selv!

Knus og kram Marie

P.S reklamerne på facebook er begyndt at være på engelsk ;) 

Oxford - here I come! :D

Lige om SNART!

I morgen kl. 14.55 letter flyvet fra Kastrup mod Heatrow Airport!
Og ååh jeg glæder mig!

Jeg har ellers været super nervøs. Ville jeg få nogle mega gode venner/veninder eller går jeg nedenom og hjem? (Det tror jeg nu ikke jeg gør, men lad os sige så meget, at jeg ikke har spist morgenmad i dag og i går.
Min krop havde det som om, jeg skulle til eksamen. Men så var det super heldigt, at jeg mødte Mette, som var i Oxford sidste år også med EF ligesom jeg nu rejser med. Hun fortalte en masse og viste en masse billeder, så nu er jeg kun spændt - meget spændt!

De sidste dage er gået med at sige farvel til en masse søde mennesker. I fredags havde jeg tre veninder på besøg (Silje, Mette og Emilie), lørdags var jeg i Vejle til 2*18 års fødselsdag, i søndags kom 2 veninder (Dorte og Kirsten) og senere min morbror + fætter og så i går Nanna. Og i dag galt det så min faster, mormor og gode naboer. Arg det er vildt mærkeligt, men tror først jeg fatter det, når jeg engang er ovre på den anden side af Vesterhav´!

Orker ikke mere! Hyg jer, pas godt på jer selv, hinanden og DK!
Og nyd det nu! NU NU NU NU NU NU NU NU NU!

Afskedsgaver fra mine veninder. Er det ikke mega sødt af dem?

Israel - Oh yes!

I lørdags kom jeg hjem fra en mildest talt FANTASTISK REJSE I ISRAEL!

Og jeg kunne skrive lange lange rapporter, om hvilken fantastisk tur det var!
Men nu skriver jeg det i stikordsformat i stedet:

grædemuren
film i flyveren
hvidvin
sød kioskekspedient - tak, selv tak
taGK (på dansk TAK)
det døde hav
holocaustmuseum
Cecilie, Susanne, Kirsten, Inge Lise, Jette,
Knud og Else, Biver og Else, Elleanor, Lisbeth, Povl den anden osv osv
svimming pool
tykke voldsomme grækere
et hav af kirker
guddommelig energi
nazareth
genezareth Sø med små fisk
sejle på overstående sø
amoriner/homoner
Trine - fantastisk guide!
gethsenema have
oplæsninger af stykker fra biblen
døde havs rullerne
hvidvin for 2., 3., 4., 5. og også 6. gang?
skibet - "det kommer nærmest sejlende"
propel - aircondition
jaffa
goulanhøjderne
bethlehem
vestbredden - stadig med maskinpistol
buschaffør med og uden temperament


alt det og mere endnu gjorde turen til noget helt uforglemmeligt!