Efter nogle dages tid herover i Oxford, begynder jeg at få nogle indtryk af forskellige indtryk af englændere og deres moral og forskellige roller mellem mand og kvinde set i det internationale perspektiv jeg lever i.
Mit første indtryk af englændere er et meget venligt folkefærd. Det er en masse nationalitet der er mixet sammen, men de kan finde ud af at være sammen og arbejde sammen, og alle er meget venlige, og man skal huske at sige "Please" HVER GANG man gerne vil bede om noget, og "Tak" når man så får det. En ting vi danskere har svært ved.
På den anden side er englændere også dovne. Mange af mine venner og venner, der bor i værtsfamilier, ønsker sig en ny. De føler ikke at værtsfamilierne er ansvarlige nok. En af mine venner har ikke fået noget morgemad de siste tre dage. Selvfølgelig kunne han selv lavet noget, men ville du gå i køkkenet åbne et køleskab og tage noget mad frem hos en familie du kun havde kendt i tre dage, hvor over halvdelen af tiden ikke var blevet tilbragt sammen med dem? Nej, jeg ville ikke. Jeg er ikke en gang sikker på, om jeg ville turde og spørge efter noget mad.
Mange fortæller også, at der er mere eller mindre beskidt i hjemmene, og at nogle familier larmer meget til langt ude på aftenen.
(Jeg vil godt understrege, at det selvfølgelig ikke ALLE familier, hvor overnævnet forekommer. Mange her på skolen er meget tilfredse og glade for deres værtsfamilier. En pige fortalte, at hun elskede at lege med børnene selvom de ikke kunne forstå hinanden!)
Peter Rich fortalte mig også, at englændere mere eller mindre forventer, at alle rundt omkring i verdenen kan tale engelsk, og derfor gider de ikke at lære et nyt sprog og dermed en ny kultur. De er "lazy" som han selv kaldte det.
Det kan også bare være alle os andre, der synes, at vi selv er så hårdtarbejdende, ansvarlige og renelige mennesker, at vi simpelthen forventer for meget af vores medmennesker?
En anden ting jeg har bidt mærke i, er forskellen mellem kønsrollerne i DK og her på skolen blandt folk der kommer fra hele verdenen.
I dag var jeg på KFC (fastfoodkæde ligesom McDonalds og BurgerKing) sammen med David, Anthony, Juan (18 år og fra Mexico) og en pige fra Kina, hvis navn jeg glemmer konstant! David og pigen var gået hen for at finde en plads, mens Anthony, Juan og jeg ventede på maden. Vi fik to bakker, hvor tog den tungeste, som stod lige foran mig, så for mig er det et naturligt valg, at jeg tager den. Straks protesterede Anthony og Juan, og begge ville de tage den, simpelthen af den oversag, at piger ikke må løfte noget. Så protesterede jeg! "Jeg kan gøre det!" sagde jeg, akkurat som en to-årig, der selv vil tage sin egen jakke på! Det endte med, at jeg selv tog den.
Jeg har også prøvet, at mænd har rejst sig op fra en stol, og tilbudt mig den (der følte mig jeg mig som en meget gammel dame), eller nogle mænd ladet mig komme foran dem i køen. På en måde er det meget fedt, at de viser opmærksomhed for mig, specielt når jeg ikke er så vant til det i DK. Og da må jeg sige, at danske fyre/mænd eller hvad vi nu skal kalde dem, er dårlige til at give kvinder opmærksomhed eller lade dem foran dem, med mindre de skal betale regningen.
På den anden side er det også virkelig irriterende, fordi jeg nok et eller andet sted ser det som svagt af en kvinde. Det er ret svært at forklarer, og især når jeg skal skrive det, men jeg håber og tror, at der er nogle kvinder der kan forstå det.
Og selvfølgelig er det total bevidst af mig, at jeg skriver "KVINDER" og ikke piger. Ordet "pige" for mig til at tænke på en lille pige på syv år med røde sløfjer i håret, og sådan ser jeg ikke mig selv, nogle gange kan jeg dog føle mig meget lille, men det er en helt anden historie.
I fredags var jeg som sagt på en salsa club, og der var der også nogle ældre studenter fra EF bl.a. en dansker, som hedder Signe. Hun var virkelig fuld som den eneste - og så var hun en pige! Uha da da.
Hvis det havde været i DK, havde der været flere af begge køn, men herovre er det ikke "sejt" at være fuldt og slet ikke bl.a. kvinder. Dem hun prøvede at snakke til (og det var selvfølgelig især mænd) ville slet ikke snakke med hende! Og jeg mener virkelig ingen! De kunne sige et par sætninger til hende med hoften vendt mod hende, og så langsom dreje sig selv for til sidste at vænne ryggen til hende. Sådan ville det ikke være i DK eller i hvert fald ikke på den helt samme måde. Folk ville i starten nok tænke, at hun var sjov, men til sidst ville hun bare værre irriterende!
Det virker måske meget mærkeligt, at jeg i en alder af sytten år tænker, taler og skriver om kvinder og deres plads i samfundet, men efter bombarderinger af indtryk og holdninger fra medier om moderne (og ikke moderne) kvinder, om ligeløn, om kvinder skal gøre karriere eller ej, om kvinder skal droppe børn og til tider mændene også, om manglende kvinder i bestyrelser, ledelse og på topposter, så kan man ikke undgå at lægge mærke til det, og da slet ikke som (meget) ung kvinde der selv skal til at træffe valg, som hun ved vil have afgørende hende selv og evt. kommende familie og måske i sidste ende samfundet?
Dog synes jeg, at vi kvinder hvad enten vi er unge, modne eller gamle skal være taknemmelige for alt den rummelighed vi selv og andre kvinder (og måske mænd) har taget/givet til os! Det er langt fra alle kvinder i verdenen, der er så heldige!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar