3 billeder fra Madam Tussauds vokskabinet

Nogle billeder fra Madam Tussauds Vokskabinet.
Mit kamera løb dog tør for battery, so I only got some few billeder.
Ellers tog jeg billeder med min telefon, men jeg har ikke mit kabel til den, så de bliver ikke langt ind :(

Disse voksfigurer er ikke de flotteste, eller også er disse personligheder bare virkelig mindre kønne i virkeligheden ;)

Øverst til venstre: Robert Pattinson fra Twiligt serien.

Øverst til højre: Daniel Radcliff, indehaver af hovedrollen i Harry Potter.

Nedest: Zac Efron fra High School Musical

Reaktioner og afstemning!

Ja, det er ikke ligefrem det store respons, jeg får på bloggen i for at små kommentarer. Haha! :)
Men det har jeg nu gjort noget ved!

Så får hvert indlæg ser bunden nu sådan ud:

[en firkantet boks] og så en reaktion.

De ser sådan ud:

[boks] mega funny(meget sjovt)
[boks] mærkeligt                       some er stavet på en mærkelig måde, og jeps, det er helt med vilje
[boks] Spændende
[boks] "Ja det er fint Marie" (Kedelig)

så kan i lige klikke på [boksen] med den reation i synes, der passer bedst, og ved jeg, hvad i synes, der er spændende og hvad der ikke er. SMART, ikke?

Nogen spørgsmål? Nej det var godt. Jeg tror det er logik for burhøns det her. Det håber jeg!


En anden fun ting man lige kan gøre, er at være med i min afstemning! Jaja, den havde du ikke lige set komme, hva? Nej, men det gjorde den altså!
Egentlig bare lavet lidt for sjov, men det skal da prøves af!
Første afstemning hedder: "Hvilket blogindlæg er bedst?" og kan findes ude i venstre side. (Venstre er den side, hvor tommelfingeren sidder til højre ;) )
Det er super skørt, sjov og smart, men jajajajajajajajaja, hvorfor skulle jeg ikke gøre det, når nu muligheden er der? Nej se! Der er ingen god grund til at lade hver!




Sov godt, hvis i ikke allerede gør det ;)

Marie

Tålmodighed er en dyd!

Der sker ikke noget. Jeg studerer ikke nok. Hvorfor rykker alle andre op? Hvad gør jeg forkert?

Jeg var blevet advaret af min grandkusine, der havde skrevet til mig, at nu skulle jeg ikke regne med, at jeg ville bryde flere levels de første uger. Men alligevel var jeg sur på mig selv over, at der ikke skete noget. Jeg syntes ikke, at jeg kom videre, min grammatik var stadig noget crap, det eneste der faktisk var godt, var og er min udtale. Jeg er super god til at snakke engelsk, og det er ikke fordi jeg vil blære mig, men det er virkeligheden mine damer og herrer. Grammatiken og vocabulary er til gengæld ikke min stærke side. Så spørger du måske, hvordan kan jeg være god til at snakke engelsk, men ikke ordforråd. Jo ser du, for det første snakker jeg godt engelsk, altså tydeligt og sådan noget. Hvis der er nogle ord, jeg ikke kan, forklarer jeg dem på en anden måde. Jeg har ikke valgmuligheden for at sige ordet på dansk, eller jo det har jeg, men så er der ingen, der ville fatte, hvad jeg snakker om. Eller kun 7 andre danske piger, og dem jeg er jo ikke sammen med hele tiden. Så dårligt ordforråd er IKKE ensbetydende med dårlig udtale.

Som sagt gik jeg og bebrejdede mig selv. Jeg klagede til min mor (som man nu gør, når man er total langt væk, og har brug for opbakning, som man ved, man altid kan få hos moaaaaaaaaaar!). Hun svarede, at det nok lige pludselig ville komme, uden at jeg lagde mærke til det. Det samme svar fik jeg fra min veninde, men jeg var stadig lidt muggen.

Så spørger i nok: "Jamen Marie, hvordan kan man lærer engelsk". Jo man kan:
-SNAKKE ENGELSK - den absolut bedste måde, at lærer et sprog på. I hvert fald for mig. For hvis jeg snakker med en ven herovre i en time på engelsk (surprice!) så tænker jeg også på engelsk. Og jo mere jeg tænker på engelsk, jo bedre er det!
- læse engelsk. Aviser, bøger osv. Det er jeg knap så god til, men jeg har da fået et lånerkort til det lokale bibliotek, og jeg har også fået reserveret en bog på engelsk, som er kommet hjem i dag, og den bliver hentet i morgen. Så på det område bliver jeg også bedre. Desuden har jeg lavet sproget på facebook om til engelsk, istedet for beskeder står der nu: messages.
- skrive engelsk. Skrive på engelsk. Det har jeg været knap så god til, indtil jeg skrev til min faster: "Is it okay, that we write in English to improve our English skills?" Og derfra begyndte jeg, lige så langsomt at skrive bare en lille smule på engelsk til familie og venner. Fx dele af mails/online samtaler kunne foregå på engelsk og i den dur. Mine facebook statusopdateringer er også tit på engelsk. Og jeg har også skrevet et par breve hjem på engelsk.
- lytte til engelsk: lærerne, hvordan de udtaler, gå i biffen, høre engelsk radio osv osv. Det gør jeg også.

Alt det overstående er noget jeg har gjort, gør og vil gøre udover mine timer. Og min mor og veninde havde ret. Jeg lod ikke mærke til fremskridtet:
Jeg lod ikke mærke til at jeg turde snakke engelsk herovre: Derhjemme har jeg altid sagt: det kan jeg ikke, og min mund snerper sig sammen og bla bla bla. Herovre havde jeg intet valg, og nu snakker jeg op og ned ad stolper.
Jeg lod ikke mærke til at jeg turde skrive på engelsk:
Skal jeg skrive det på engelsk. Det lyder trods alt sejere på engelsk. Ej, jeg laver nok bare en fejl. Jeg lader vær.
Sådan fortalte min indbyggede stemme mig, før jeg kom herovre. Så kom jeg til England. Lige pludselig sagde:
Fuck fejlene! Du kan, skal og vil forbedre, og du skal ikke udskyde chancen. Kom nu. Måske falder du, men du dør ikke! Fuck de fejl. Babyer kravler også, før de kan gå. Og Rom blev ikke bygget på en dag.
Senere...
Se du faldt ikke
Tre uger senere...
Se Ellie fra TE, som kommer fra England, skrev at dit engelsk var blevet rigtig godt. Det skrev auntie Gill også! Så tag lige og hver stolt af dig selv. Giv dig selv et klap på skulderen, som Auntie Gill sagde du skulle gøre! 

Det gjorde jeg dog ikke.
Det var dog først i dag, da min lærer gav mig et nyt skema, som jeg så lagde fra mig, for at tage det til mig igen og læse:
B2-2! Purple, Jon Parry!
BR-2 ikke B2-1?
HEY ALLESAMMEN JEG ER RYKKET OP! WUHUUUU!!!
Det er Maria Carolina og Nicholine også! FEDT FEDT FEDT! De er så søde!

Dog kommer jeg til at savne mine klasse:
Tham fra Vietnam som jeg var "forlovet" med. Og jeg vil godt understrege at det kun var en joke, og der har aldrig været noget mere mellem Tham og jeg end venskab. Dældulme også være nederen for jer, hvis jeg var blevet forlovet, og så i fandt ud af det gennem facebook!
Marijke fra Nederland, hvis tankegang er meget ens med min. (Hallo! Vi er jo kun 17 år!)
George fra Venezuela, som jeg i starten ikke brød mig om, fordi han var en smartass. Hvilket han også stadig kan være, men samtidig er han så sjov! Han er nok den person, jeg har haft det sjovest med.
Fahad fra Saudi Arabien, som er meget kraftig, men stadig "Special" som han sagde til mig, for at gøre et godt indtryk ;)
Min skøre ven Zedan fra Bolivia, som jeg var i biffen med. Vi så The social Network. Knap så god film, fordi de snakker vildt hurtigt, og det er ikke det, man lærer mest af, når danske undertekster er væk.
SooYoung fra Sydkorea med sit forsigtige: "Må jeg sidde her" og hvor jeg svarede med mit dansk ironi: "Selvfølgelig må du ikke det". Hun satte sig en stol længere væk, men rykkede dog tilbage, da jeg sagde, at det bare var for sjov.
Et udpluk af nogle få jokes med min klasse:
"SPEAK ENGLISH" - sagde Marijka til Zedan fordi hun ikke forstod ham når han talte engelsk med kraftig accent.
Vi snakkede om brystmælk i en time engang. Ja du læste rigtig, det gjorde. Vi havde dog også en meget speciel vikar, men er du rådden en god lærer! Nå okay, så snakkede vi noget om, hvordan man kunne få mælken ud, hvis den ikke ville komme af sig selv enten ved at få sin mand/kæreste til at gøre arbejdet eller bruge en pumpe:
Marie: "Men det gør virkelig virkelig ondt" sagde jeg, med et toneleje og ansigtsudtryk, som George tolkede til, at jeg havde prøvet det. Han kiggede underligt på mig med rynket pande: "hmm?"
Marie: "Nejnej, jeg har ikke selv prøvet det."
og hele klassen skraldgrinede.
Og så har der været alle de gange, hvor Marijka og jeg har tolket undervisningen på vores egen indforstået måde, men vi kan jo ikke gøre for, at læreren lægger så meget op til det selv. Altså! Han kan også bare lade være med at snakke om "The third conditional" og så komme med eksempel:
"If I hadn't drunk too much yesterday, I...." og så skulle vi selv udfylde resten af sætningen med korrekt grammar.
Eller dengang vi havde ham allerførste gang, hvor vi legede en leg, hvor vi hver fik et stykke papir, og så skulel skrive spørgsmål, der startede med:
How, where, when, how many, what, who osv osv.
Hold da biip, hvor har vi haft det sjovt! Nå ja, så var der også "brug-hunden-til-at-varme-dig-med/som-tørklæde" joken, som udviklede sig til at Tham og jeg blev såkaldt "forlovet".

Btwo-one Yellow! Blandt de to bedste klasser i min skoletid!



levels: niveau
crap: lort
vocabulary: ordforråd
surprice: overraskelse
messages: beskeder
"Is it okay, that we write in English to improve our English skills?" = "Er det okay, at vi skriver på engelsk for at forbedre vores engelsk færdigheder?"
purple = lilla. I denne sammenhæng er det navnet på min kommende klasse.
special = speciel
The Social network: Det sociale netværk. Titlen på ny film om facebook.
SPEAK ENGLISH = TAL ENGELSK!
"If I hadn't drunk too much yesterday" = Hvis jeg ikke havde drukket for meget i går
How, where, when, how many, what, who = Hvordan, hvor, when, hvor mange, hvad...
yellow= gul. Igen et navn på min nu daværende klasse.


P.S Hvis i ikke forstå de overstående jokes, så skal i ikke være kede af det, og gå og græde hele dagen. Eller få lavt selvværd over at i ikke har nogen humor. Ironi er bare ikke noget folk fra resten af verdenen forstår. Det er en egenskab som danskere er født. Jeg forstår bare ikke at bruge den optimalt. Det er derfor at jeg har en mindre god humor i DK, men en fantastisk god humor herovre.

Sov godt folkens, jeg vil gå i seng nu ;)

Vigtigt til dig, som er liiiiiige ved at skrive en mail til mig ang. BILLEDER!

Jep, det er så dejligt med det internet. Især når ens veninde fortælle en, hvad man skal gøre, for at få billeder en på sin blog. Tak til Mette AUNSØ Larsen for det ;)

Så i løbet af den nærmeste fremtid vil i kunne se billeder fra min tur! Uuuuhhhhaaaa da da! Ja ja!
Så det betyder at alle er, som havde overvejet, at tilmelde jer til "Se-maries-billeder-mail-listen" skal IKKE NIKKE NEJ skrive til mig alligevel - i hvert fald ikke i den forbindelse. I må selvfølgelig skrive hellere end gerne skrive til mig, men ikke ang. billeder, fordi de kommer her på siden, og i kan allerede se det første eksempel nemlig under indlægget: "Græsset er grønnere på den anden side bla bla bla"

Velkommen til en verdenspræmiere på Maries briller!


De kærligste hilsner
Marie, herself!

Ond eller ond med god facade.

De sad og grinede i baggrunden. Hun grinede med. Det var også sjovt, men alligevel skræmmende. De sad og så et klip der gik imod den positive strømninger, hun var opdraget til. Nu kom hun i tvivl om, de strømninger var positive, korrekte, de rigtige, de gode.

Hun interesserede sig ikke så meget for filmen igen. Den var sjov, men også uhyggelig. I stedet klikkede hun rundt på nettet. Hun kom frem til modsatkraft.com. Helt tilfældigt. Hun læste om en pige, der var kommet ud af et dårligt, ekstremt miljø. Men så så hun reklamen. Annoncen. Annoncen der reklamerede for et møde for alt det dårlige. Eller i hvert fald alt det hun var opdraget til at mene var dårligt.  

Hun klikkede sig hurtigt væk fra siden.

Det var der erkendelsen kom. Verdenen ville aldrig blive god. Den ville altid være ond. Det viste 11. september 2001!

Den var den verden hun blev tvunget ind. Alle ville gerne have hende ind i den, og hun var den uslebne diamant, der var ved at få slebet de skarpe kanter af, og blive til en rund, fin, diamant, hvis skal ville være hård som sten.

Hun vidste ikke, om hun ville ind i den verden. Hun havde ikke noget valg: Ond eller ond med god facade. Det var valget.

England og engelsk

Ja okay jeg skriver hele tiden om Denmark og sammenligner med andre kulturer, men hvad med England?

Jo i England er man total høflig. Virkelig! Og så alligvel ikke.
Man er høflig når man møder hinanden. Siger pænt: "How are you?", smaltalker lidt og holder døren for hinanden. Og det er især, eller måske skulle jeg nærmere skrive selvfølgelig, mændene der holder døren for kvinderne.

Når jeg skriver og så alligevel ikke mener jeg, at serviceniveauet i supermarkedet er lavt. Der er måske 5 kasser med en servicemedarbejder og så 12 selvbetjeningskasser. Det er total omvendt af Irma.
Og når vi nu er henne ved fødeafdelingen (altså føde i mad forstand), så er det ikke noget, englændere går så forfærdelig meget op i. Fish and chips-retten har jeg ikke smagt endnu, men det stammer vist fra industrialiseringen, da arbejderne skulle have noget mad, som trods alt var mad. Maden her på kollegiet er lang fra den bedste. Og hvis der er nogle der klager over efterskolemad, så kom endelig herover, så skal jeg vise jer hvilken uappetitlig mad vi til tider får. Okay, det lyder som fængsel mad, men det er det ikke. Men det er heller ikke suppe, steg og is sortimentet der er på menuen. Og thank God for that! Så havde jeg ikke bedt om noget. Haha!
Morgenmaden her er ikke engelsk morgenmad. Måske lige så usundt, men bacon mangler og røræg mangler altså! (;

Hvis vi snakker miljø, så er de også bag ud. For det første kører der busser konstant og hele tiden. Nogle af dem reklamerer med at de er miljøvenlige, men der er lang til de 5 % biodiesel, som tankstationer derhjemme reklamere med.
Vi skruer låget af den og der lyder et "Buuuuuush" vi drikker dens indhold og så smider vi den ud. Jep, flaskerne bliver ikke genbrugt i England. Det er hvis kun nogle få 1,5 liters, der gør maskineriet en gang til. Og jeg har dårlig samvittighed hver gang! Men en lærer fortalte mig, at der ikke var penge i et lignende flaske-genbrugssystem som i DK.

Den anden dag var jeg som sagt i London, og vores guide fra EF, kunne ikke fortælle meget om bygninger vi gik forbi, men til gengæld fortalte han noget om England blandt andet at eleverne ikke lærer grammatik!?!?!
Han sagde selv som eksempel, at hvis jeg spurgte en skoleelev, hvad et adjetiv (tillægsord. Ord der beskriver navneord) er, så ville de ikke kunne svare på det. For det er jo ikke nødvendigt sagde han. Alle kan jo snakke engelsk. Om jeg tror på ham, ved jeg ikke, for alle burde da lærer grammatik! Helt ærligt! Det er da en stor del af et sprog, som igen er en del af en kultur og så er vi tilbage ved nationalfølelsen. Jo min grammatik er ikke den bedste, men jeg ved da noget om det, og det synes jeg, er en stor del af grundlaget for et sprog.

Jeg snakkede med noget familie den anden dag, som kommer fra England. Hun spurgte mig, hvad jeg synes om engelsk tøj og stil. Nu er det ikke fordi jeg går så specielt meget op i tøj og mode, hvilket et eller andet sted nok er en hel del forkert, men en ting kan jeg sige: den engelske stil er ikke for køn.
Den aller første gang jeg var inde i Buberry (engelsk mærke) tænkte jeg: Mr. Bean. Nuancerne matchede total til Mr. Bean's stil, og jeg kom hurtigt ud igen - uden nogle former for poser fyldt med tøj/tasker!
Engelsk tøj har sådan en kedelig gråt skær over sig, måske er det bare fordi, vi går mod vinter, men helt ærligt det er nogle gange lige til at få en vinterdepression af, så grimt, mørkt og koldt både engelske og dansk vintertøj kan være. Og med sådan noget tøj, gør man altså også bare sig selv ældre end man i virkeligheden er.
Til gengæld når unge piger skal i byen, klæder de sig virkelig billigt ud. Det var vi flere, der syntes. Og man lægger så meget mærkelig til det, og det værste ved det hele er, at de er ikke en gang kønne.

Det lyder som om jeg total hader engelsk kultur, det gør jeg ikke, for den er lidt doven i det, og det passer mig til tider udmærket. Det er nemlig total optur, når man så kigger på selv sig og ens egen kultur.
Til tider kan det dog undre mig, at England engang har været et imperium, for det virker de altså lidt for dovne til. Plusset ved det, er dog, at de er multikulturelle, og det kan jeg virkelig godt lide! Det er så fedt, at kende og møde så mange forskellige kulturer. Jeg opnår meget bedre forståelse for nogle ting, og man bliver så klog af det!

How are you? = Hvordan har du det?
Thank God for that = Tak Gud for det
OMG: Oh my God = Åh min Gud (på dansk ville man sige: Åh nej!)

Der er et yndigt land

Årh hvor jeg savner Danmark lige nu.
Jeg savner Danmark og hjemlig hyggelig lige nu rigtig meget!!! Ja, det er faktisk lige før, at jeg savner Barneby om lørdagen sammen med min mor.
Apropos min mor så har hun fødselsdag lige om snart, og den hygge med familie og venner med sterinlys og boller og kakao åhh den er slem.
Jeg savner min familie ret meget lige nu. Min søde lillebror, der skriver sådan nogle sjove mails til mig. Min seje storebror, som mere eller mindre har dykkerbevis nu. Og ikke mindst min far.

Den anden dag var jeg i London på Madamm Tussauds vokskabinet. Jeg vender tilbage til det lidt senere, men vil først lige fortælle hvad der skete derefter, hvor vi gik rundt i London. Da vi nådede en par veje fra Burkingham Palace, var vejene spærret af. Hvorfor ved jeg ikke. Men rundt omkring Burkingham Palace er der parker, og det var bare så smukt og helt specielt at gå midt ude på den kæmpevej, som man altid ser de engelske, kongelige kører op og ned af.
Følelsen af storby kan jeg nu godt lide, men så kom tankerne om dengang min familie og jeg var i Wien. Det var en super dejlig ferie, og lige der  midt på kæmpegaden i London kom den der familie-ferie-følelse frem i mig (det var mange f'er), og det var en hård erkendelse, at den oplevelse aldrig kommer igen. Ikke helt i hvert fald.
Til gengæld var Luis (fra Mexico), Kenny fra Hong Kong og ham fra Chile helt betaget af den respekt, vi har for de højere magter. For dem var arkitekturen og stemningen også helt specielt, især da vi kravlede rundt på diverse statuer for at tage billeder. Foran Burkingham Palace står Victoria - det engelske imperium's dronning og ser meget streng ud. Ham fra Chile kunne fortælle, at i Chile havde man bare lavet grafitti på statuerne og det kongelige slot.

Tilbage til Madamm Tussauds vokskabinet. Det var en fed oplevelse! Nogle var virkelig godt lavet, mens andre bare var mindre gode. Jeg fulgtes sammen med en russisk pige, og det var noget vildt, da hun spurgte mig: "Hvem er det?" Hvortil jeg svarede: "Det er Daniel Radcliff. Ham der har hovedrollen i Harry Potter." Hun kendte ham ikke. OMG? Så da hun spurgte hvem Zac Efron (High School Musical) var, chokket ikke så stor og heller ikke undren. Udviklingen i Rusland går meget stærkt i de større byer, men ikke ude på landet. Hun kommer dog fra byen af, men alligvel kendte hun ikke til Harry Potter. Det var noget af en overraskelse for mig. High School Musical kan jeg bedre forstå, fordi det er VIRKELIG amerikansk, men Harry Potter...
Alle de kendte skuespillere og musikere var nu ikke det største. Nej selvfølgelig var det den ende med de større politiske og religiøse personligheder, der slog benene væk under mig:
Ghandi, Nerlson Mandela, den tidligere pave, Tony Blair, Margaret Thatcher, Churchill, David Cameron, Angela Merkel, Sarkozy, Putin, Kennedy, Martin Luther King Junior, Bush, Fidel Castro, Hitler, Saddam Hussein, Benazir Bhutto (Pakistans første kvindelig leder), og til sidst men slet ikke mindst:
BARACK OBAMA!
Selvom der er nogle af dem, jeg ikke er tilhængere, så tænk på hvis, de nu var levende! Tænk på, hvis de var dobbelkopier, som vågnede op om natten. Hvad kunne de ikke løse sammen med Michael Jackson, Marilyn Monroe, Prinsesse Diana, David Beckham, Arnold Schwarznegger og Shrek?
Da jeg tog et billed af Angela Merkel var det som om hun kiggede på mig. Men da jeg så op fra kameraet, så fik jeg ikke "øjenkontakt" med hende.
Det fede ved denne her politiske ende var, at noget af væggen havde Downing Street som baggrund ud for de engelsk prime ministre.
Så var der selvfølgelig også Obama's kontor med skrivebord og telefon, og der fik jeg da også lige taget et billede af ham og mig. Længere henne i den ende var baggrunden dekoreret med det amerikanske flag og følgende ord: YES WE CAN
Nedenunder stod Kennedy, Martin Luther King Jr, og Bush. Måske fordi han også er amerikaner? Men håbet om en bedre fremtid er nok ikke liiiige det, man tænker som det første, når man husker ham.
I hvert fald var det en super god dag!

...........

I går var ude at kigge på gave til min mor. Og da jeg går ind i en butik høre jeg en dansk barnestemme, og ser to små piger og deres far. Nationalfølelsen, som jeg både elsker og til tider ikke bryder mig så meget om, når den ikke værdsætter andre nationaliteter, væltede frem i mig. Jeg havde sådan lyst til at gå hen til dem og snakke med dem, men som dansker går man jo ikke bare hen til nogle vild fremmede, og siger: "Hej". Igen fik det mig til at savne min egen familie og Danmark.

I dag læste jeg på TV2.dk at Danmark er det andet bedste velfærdsland i verdenen. Og det tror jeg også er rigtig nok, når jeg snakker med mennesker fra andre land. Vi har det sgu godt i det yndige land.

Praktisk info ang. billeder

Så er der mad til de sultne! ;)

Ej, til alle jer, som ikke har set mine billeder, og som ikke har facebook (eller lader hver med at bruge det), men som gerne vil se billeder af mine venner, turist aktraktioner, og alt muligt andet gejl, så skriv en mail til mig:
m-nielsen7@hotmail.com   senest søndag 31. oct.
så sender jeg jer alle en mail, med tilhørende fotoalbum. Dette er lige en midlertidig løsning, indtil jeg får gjort mine billeder mindre i opløsningen, så de kan komme på nettet.


Kærlig hilsen
Marie

Alder - ja eller nej tak?

Rigtig mange mennesker har igennem det sidste år sagt, skrevet (og måske tænkt) til mig: "Nyd de ungdom" på flere måder og op til flere gange. Da jeg fyldte sytten fik jeg et fødselsdagskort, hvor der stod:
"Når mange mennesker har passeret de 35 år, taler de om dengang de var "17 somre", som om det var det mest idelle tidspunkt i livet. Du skal bare nyde, det der er godt!" 
Det er især ofte modne mennesker, der siger det til mig, og derfor spekulerer jeg på nogle gange på, om livet bare blivere mere og mere trælst, (ja jeg ved godt, at det er jydsk/fynsk, men det er et fantastisk ord, som beskriver tilstanden rigtig godt) med alderen?
Og hvor går så den evt. grænse, hvorfra livet begynder at blive trælst?
Når man bliver 18 og skal til at tegne sine egne forsikringer mod alt det onde, man vil møde på sit voksenliv?
Når man tjener mere end, hvad der er maksimum på sit frikort, og får en umådelig stor lyst til at skrive til skatteministeren, og spørge, hvorfor i alverden tages alle de penge fra en, og ikke mindst  hvor bliver de af?
 Eller er det når man har færdiggjort sin uddannelse og tænker frihed, får sig et job, og så finder ud af, at  sommerferien kun varer 3 uger?
Når man får børn og lige pludselig har ansvaret for et nyt liv resten af ens egne dage?
For mig kan det til tider godt lyde som om, at det at være voksen, hvorend grænsen så går, bare er nedern fordi "man er binder os på mund og haand"?
Eller som en sagde til mig engang: "Da jeg var ung var jeg flot, nu er jeg gammel, grim og fed.”

Da jeg var i Bath for lidt over en uge siden, gik jeg og de andre piger forbi en forretning med brudekjoler. Deres øjne blev store, deres skridt blev sinket til tilstanden slowmotion og ud af munden kom der et "åhh".
"We want to get married" - "Vi vil giftes" Jeg kiggede lidt på dem, og grinte. Selv er jeg glad for, at jeg ikke skal giftes endnu. Det er jeg al for ung til. Og så kan det godt være, at i nu undre jer over, hvorfor jeg så i alverdenen har lavet min status om til forlovet på facebook. (Ja, man skal have facebook! Der bliver man opdateret dagligt. Både det mest fantastisk og nedern sociale koncept.)
Men sagen er den, at det var en joke. Ja, i havde ret alle jer, der spurgte, om det ikke bare var en joke. Jo! Mig en af mine klassekammerater, der hedder Tham [fam], og kommer fra Vietnam havde det bare super sjovt i fredags i timen. Og nej, joken skal ikke forklares, fordi man skulle ha' været der, og måske skulle man også have en ungdommelig humor, eller bare kunne huske humoren fra den gang man selv var ung, så ville man nok kunne forstå den.

Okay tilbage til emnet alder. Der er rigtig mange unge piger, der drømmer om "the only one". Og han skal helst være: lækker, intelligent, have et godt job, "moderne" osv osv osv. Men sådan er det bare ikke. Der er altid et eller flere minusser. Som min veninde sagde til mig: "Disney har virkelig ødelagt ." "Ja, men de tjerner kassen på det." svarede jeg tilbage. For vi vil helst se alt det gode.
Pointen med alt det her, er at mange unge glæder sig til at blive voksne. Være selvstændige, ansvarlige, tjene sine egne penge og i den dur.

Til tider tænker jeg da jeg også selv, om jeg nu nyder tiden og får mest muligt ud af den. Jeg tror, jeg får det ud af den, som jeg behøver. Jo, jeg kritisere mig selv for ikke at have så stor fremgang i engelsk endnu. Men jeg tror og håber, at det kommer. Til gengæld kender jeg en masse mennesker herovre, ikke på navne, men på deres ansigter. I skulle vide, hvor mange jeg møder, som siger: ”Hi” og ”How are you?” i hvert frikvarter. Det overrumpler mig hver gang! Og det er jeg taknemmelig for.
Jeg synes, vi skal være mere taknemmelige for vores alder i stedet for at kritisere den hele tiden. Vi kan ikke gøre noget ved tiden, men vi kan gøre noget ved den måde, vi opfatter os selv og hinanden på. Hvis vi virkelig er så trætte af, at være grimme og tykke, så er mulighederne lige for vores fod:
Motion, sund kost, diverse kropsbehandlinger you name it!

Jeg prøver, at nyde livet og ikke altid lykkedes det, men lang de fleste gange gør det!
Smil til verdenen, og verdenen smiler til dig passer sgu!

Arg, jeg ville ønske at i alle kunne komme og se mit liv herovre. Se mine fantastiske venner/veninder, Oxford, smage Ben’s Cookies, se en bid af det smukke London, og bare opleve at være LIGE HER mellem mellemrum og og og komma m’er og punktum.

Hi = Hej
How are you = Hvordan har du det?
You name it = osv osv osv

Græsset er grønnere på den anden side! - (i bogstavligste forstand!)

Í dag gik turen til Stonehenge and Bath.
Stonehenge er de der kæmpesten, der er kendt verden over, og som også er på UNESCO's liste over kulturelle/historiske steder, som skal bevares.
Solen skinnede og det var meget smukt. Alting er så frodigt herovre, fordi det altid regner, så ja, græsset er grønnere i naboens have. Der var en meget fredefyldt stemning omkring stenene. Hvorfor de blev sat op for over 5000 år siden, er der ingen der ved. Der er en masse teorier om, hvad de blev brugt til, som fx. solur eller til en eller anden form for religion. Stenene blev transporteret fra Sydwales, og det er trods alt rimeligt langt væk! Det er da for vildt at tænke på, hvad mennesker var stand til. "Hvor der er vilje, er der vej" lever virkelig op til sit navn. Vi mennesker i dag kunne også godt lære noget af det! Så næste gang du synes livet er hårdt, så vær du glad for, at du ikke skulle slæbe flere tons tunge sten!

 Stonehenge

Vi steg ombord på bussen og kørte gennem de smukkeste/grimmest engelske byer. Når jeg skriver smuk og grim på engang er det fordi landskabet er smukt, men husene er knap så kønne. De passer godt til landskabet, men i sig selv er de altså ikke smukke. Landskabet fik mig til at savner det danske landsskab, og især det at bo på landet. Parker i byer er ikke det samme som mose, vand og skov, men det er et udmærket alternativt.

Busturen til Bath, hvis navn kommer fra de romerske bade, som var det første vi så. I Bath er der nogle varme kilder, som romerne, da de kom hertil, var fantastiske til at udnytte. De byggede flere bassiner, og et stort, og selvfølgelig udsmykkede de det, som kun romerne kan. Ved siden af denne her kæmpe badeanstalt var byggede de et tempel, hvor romersk religion blev blandet lidt med keltisk religion. Hele området ville man i dag betegne som et kæmpe wellness center for både krop og sjæl, så hvis det fungeret optimalt, så kunne jeg udemærket godt have brugt noget massage.

Jeg er ved at blive lidt småsyg ligesom alle andre herovre, så jeg pakker mig ind og drikker varmt the, for halsen har det ikke så godt. Nå, og hvad kan du så bruge det til? Hmm....

Efter Roman Bath gik Isabella, Po Yi, Andrea, en anden asiater og jeg videre mod Jane Austen centeret. Jane Austen er en meget kendt engelsk forfatter, der levede for 200 år siden, og som skrev romantisk bøger som fx "Stolthed og fordom". Vi havde desværre ikke tid til at se centeret, men hun boede i et par omgange i Bath, og derfor har man lavet dette center.

Videre til "The Cirkus" som er et byggeprojekt inspireret af Stonehenge og Colloseum i Rom. Det var lidt af i en skuffelse, for det mindede ikke rigtigt om nogle af dele, men smukt var det. Derfra gik vi til "The Royal Crescent" og det er virkeligt SMUKT! Igen en bygning, hvis historie jeg ikke husker, men arkitektonisk var det virkeligt flot - igen romersk inspireret. Og udsigten WOW! Først og fremmest havde den en lille park foran sig, og længere ude kunne man virkelig se det engelsk landskab.

Og så gik turen hjem. På vej hjem i bussen snakkede jeg med en pige fra Hong Kong. Hun var smadder sød, og fortalte om, hvordan hun i de to første dage herovre havde levet i en WOW-tilstand. I Hong Kong er ALT nyteknologisk og hun sagde, at man kun så blå himmel under fem gange om måneden!!!!! 1) Fordi der er så mange høje bygninger og 2) fordi forureningen er så høj. Jeg fik helt lyst til at tage derover i det samme sekund for at se forskellene.
Og det var også der i det splitsekund, at jeg virkelig oplevede globaliseringen i dens bedste velgående:

Jeg sad som dansker i en engelsk bus, og snakker med en pige fra Hong Kong, mens jeg i det ene øre hører tysk musik der ligger på min mobiltelefon der er "Made in China". ER DET LIGE FOR VILDT?

Sommetider fatter jeg slet ikke, at jeg er sammen med så mange forskellige kulturer samlet et sted. Jeg fatter ikke, hvilke muligheder jeg har her: jeg kan lærer lidt italiensk, japans, tysk, fransk, spansk, kinesisk, russisk eller hvilket sprog jeg nu vil lærer, fordi jeg er omgivet af så mange forskellige mennesker med hver deres baggrund. Jeg føler mig lidt som Jeppe i baronens seng, der vågner op og tænker: "Drømmer jeg, eller er jeg vågen?" forskellen er bare lige, at min seng ikke ligner en barons seng :) Hehe

Apropos sprog og drømme så har min roomies hørt mig snakke i søvne. Først på dansk, men siden også på engelsk. Jeg snakkede noget om at køre i bil. Hmm... jeg mindes ikke, at jeg har drømt noget om biler, kun om et eller andet politisk møde, hvor alle endte med at blive bidt af vampyrer, for derefter selv at blive til vampyrer. Weird? Meget!

Knus  <3

Marie

Ordbog:

and = og

stone = sten

bath = bad

roomies = værelseskammerater

Weird = mærkeligt, skørt, uhyggelig.

Ja bare rolig. Du er kommet ind på den rigtige side :)

Hi everybody :)

Ja siden i kiggede sidst, er der sket nogle ændringer her på bloggen. Baggrunden er blevet mere engelsk med engelsk-postkasse-baggrund og rød skrift.

Videre links til andre sider og etiketter m.m. er rykket over i venstre side, som du nok allerede har bemærket. (Surprice, hvis du ikke havde :)

Desuden er der kommet to nye sider:
"Kort over steder jeg har været" og "Kort over Oxford"
Tjek dem endelig ud. Du finder dem under "Sider" i venstre side. De viser helholdvis steder jeg har været og nogle butikker/biografer/turistattraktioner i Oxford. Og de vil selvfølgelig blive opdateret løbende.

Jeg beklager, at der er ikke at er kommet billeder ind endnu. Det kommer der selvfølgelig, men det tager 117 år, en madpakke og en krig, så det kan i godt se at det er laaaaaaaaaaang tid. Men de kommer!
Alle der har facebook kan allerede nu tjekke dem ud. Og igen undskyld til alle jer der ikke har facebook. Bare rolig de kommer! Jeg ved godt at i venter med spænding på alle se alle mine venner, Cambridge osv osv osv, men tålmodig er en dyd :)

Take care (på dansk "Pas på dig selv") og nyd ferien

De kærligste knus
Marie

En psykopatisk robot

Hun gik i sit eget helvede, hvor ingen kom ud eller ind. Ikke engang den mand, som havde fyldt over halvdelen af hendes liv, og som hun både elskede og hadede så meget.

Hun tog et stykke brevpapir frem fra den skuffe, der tilhørte et gammelt håndskåret skrivebord. Hun satte sig ved det og begyndte at skrive:

Kære Henrik.
Jeg savner dig. Jeg hader dig. Jeg elsker dig.
Hvor er du henne?
Jeg savner dine kloge ord.
Jeg hader dit intetsigende væsen.
Jeg elsker dig.

Hun tog papiret og krøllede det sammen. Det lignede ikke hende at skrive sådan. Hun fortsatte ud i køkkenet med det dæmpende lys.

Stiv som et bræt kom han gående. Han havde et torminatorisk blev, der scannede rummet inden han gik helt ind i det. Hans øjne kørte henover det nye sofabordet med de visne blomster videre hen til skrivebordsstolen herover det gamle håndskåret skrivebord hvor han fasteholdte sit blik og fik ham til at frembringe et stift smil.
Det robotiske smil stivnede dog, da han så den krøllede papirskugle i den halvfyldte papirkurv. Kuglen udskilte sig fra resten af den glatte papirsbunke, og som tydeligvis ikke følte sig tilpas.
Han tog stive skridt hen mod papirkurven, strakte armen frem, bøjede sig ned og tog papirskuglen frem, som om han styrede en kran.
Han foldelde det ud, læste det og fik en kortvarig, men voldsom kuldegysning.
Han gik stærkt ud i køkkenet med det dæmpede lys og kyssede kvinden foran ham så hårdt, at hendes læber følte sig voldtaget.

I det øjeblik fik det op for hende, at han ikke var i stand til at elske - og at hun havde elsket en psykopatisk robot...

How are you?

How are you?

Er du gal som tiden går!!! Mine en-dags-kontaktlinse-pakke fortæller mig, at tiden går meget stærkt! Jeg har været her i tre uger, og det er sgu fantastisk!!!!!!

I fredags var jeg sammen med en masse forskellige mennesker i parken. Det var bl.a. Ellen, Aja, Emma og Martine fra DK, men også Amanda fra Sverige (smadder sød pige!), Luis fra mexico, Bryan, Richardo, Ali, Petra, og alle dem jeg ikke kan huske navnene på. Det var smadder hyggeligt og mega grineren!

I lørdags var jeg hjemme hos David hos hans værtsfamilie sammen med 10 andre bl.a. Amanda, Isabella og Po Yi, Wu og ikke mindst Elvira og Lars. Vi så film og drengene lavede MAD! Mens vi piger så film! Fedt var det!!!! Senere blev vi mere eller mindre smidt ud af en af de ældste børn fordi hun pludselig skulle have en lille fest. Det havde David ikke fået afvide, men i stedet tog vi på en pub kaldet ”The Red Lion” mega godt sted!

 Søndag var en stille og rolig dag. Jeg fik skrevet med en mine venner hjemme fra Danmark, og årh det fik mig til at savne jer alle sammen! Det er i sådan en situation at jeg føler seks måneder er lang tid! Men så er det godt, at internettet og telefonen er opfundet J Og det er så skønt, at læse de mails jeg får fra jer!

I går fik vi en ny lærer i ”GrundEngelsk”. Hvad hans navn er, ved jeg ikke, men han er flink nok, bare virkelig kedelige, så vi er nogle der virkelig skal være fokuseret i timerne, for at lærer noget. Nå, men vi havde så en leg i går, hvor vi skulle skrive vores navn på et stykke papir, og sende det videre til personen til venstre for os, som så skulle skrive et spørgsmål. Første spørgsmål skulle være noget med: ”What did you do….?” på dansk ”Hvad gjorde/lavede du….?” og så skulle man sende det papir videre, og skrive et nyt spørgsmål der spurgte om noget andet og sende det videre igen. Det var mega grineren fordi nogle af os fra Europa misforstod det som Fahad fra Mellemøsten (jeg kan ikke lige huske hvor i Mellemøsten) mente helt seriøst. Fahad stillede følgende spørgsmål som foreslag: ”How many children do you wanna have?” altså hvor mange børn vil du gerne have? Han begyndte at snakke om fem, seks stykker og Nicholine, Marijka og jeg gloede på hinanden og var total enige om, at det blev ikke vores børn. Det var mega grineren. Man skulle nok havde været der, for at kunne forstå den lidt lumre humor vi havde, men nej hvor var det sjovt! Og igen så jeg hvor stor kulturforskellene var/kan være. Min klasse er virkelig fantastisk. Jeg elsker hver dag med dem, fordi vi laver så meget grin med alt!

Med hensyn til Internationale Affære går det godt. Det er ret svært, men jeg kæmper for det og det giver kæmpe  bonus! Min lærer Jon er sød til at komme og snakke med mig og den gruppe jeg nu sidder i, og det hjælper rigtig meget, fordi så snakker vi om evt. svar til spørgsmål og bagefter, når hele klassen er samlet, kan jeg svarer på det han spørger om, og i dag hviskede Isabella ”Godt gået” og det er nu skønt, når man kan finde ud af noget, og så få credit (=ros) for det!

Apropos Isabella så fortalte hun. Ej, vi starter lige et andet sted.

Oxford har sit eget teater (surprice!)  og til december kommer musicalen ”The Sound of Music” med den berømte Conni Fisher i hovedrollen som Maria.  Den rolle fik hun gennem et tv-program kaldet ”How do you solve a problem like Maria” (”Hvordan løser vi problemet om Maria?”), hvilket også er navnet på en af sangene i selve musicalen. Den har Isabella, Po Yi, Elisabeth (endnu en pige fra Italien, som jeg har Internationale Affære med) og jeg snakket om, at skulle ind og se! Så jeg håber at det bliver til noget, og det tror jeg da også at det gør! Det bliver så nice! Elsker virkelig ”The Sound of Music”. The Sound of Music er en amerikansk musical af Richard Rodgers og Oscar Hammerstein om den klosteruddannede, forældreløse Maria, der er guvernante for kaptajn von Trapps 7 børn. Og så bliver hun forelsket i kaptajnen og ja så har vi historien! DET BLIVER FOR FEDT!!!!!!!!!!

Er der ellers andet jeg kan fortælle…hmm… jo da!

På søndag skal jeg se STONEHENGE og BATH! Jep i læste rigtig. Det bliver for vildt! Følgende link viser lige et billede af Stonehenge: https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMW_PcnQdA6RZVVu6YPkqkahawVv-vHyQnHs3di5gyVklk9hYWPLmu4OgM0QVUzOu3-IybYWJE3CqKmDpq23gW2AMIreQIGBWPE8XJzqxTOjohefWH6bHdliZx-_QoUSivFKYcjHqkvsU/s1600/stonehenge-wallpaper-1.jpg

Bath er vist en gammel romersk by, så vidt jeg har forstået.

Nå ikke mere for denne gang. Jeg undskylder at der ikke er kommet billeder ind endnu, det er bare fordi det tager 117 år og en madpakke før de er oploaded.

Take care!  Som alle herovre siger

Marie

TAK !

Herovre går det rigtig godt!

I går var jeg i biffen sammen med Rikke, Nicholine, Anne, Permala og en mere hvis navn jeg ikke husker. Generelt er jeg bare en klaphat til at huske navne, og det er folk herovre også begyndt at kommenterer. Det er især svært at huske asiaternes navne. Selvom mange af dem også har engelsk kaldenavne, så er det vildt svært at huske dem.
Nå, men vi tøser var i biffen, og så "Eat Pray Love" eller på dansk "Spis Bed Elsk" og det var en rigtig god film, der handler om at finde sig selv (ikke mindst turde erkende sig selv). Ja det var en tøsefilm, men en bedre en af slagsen! Og så var det bare mega hyggeligt at gå frem og tilbage til Oxford. (Det skal lige siges, at min skole ligger lidt udenfor Oxford nærmere Headington. Lidt ligesom Benløse der ligger udenfor Ringsted.)

Og mens vi gik der, fandt jeg mere og mere ud af, hvor meget vi ligner hinanden på tværs af de kulturer. Vi havde alle den samme følelse af, at vi havde været her i en måned selvom vi kun har været her i to uger. Vi undrede os alle sammen de første 15 sekunder af filmen, hvorfor der ikke kom undertekster på hvert vores sprog, og vi havde heller ikke hjemve.

Og ja, det er rigtig nok. Jeg har ikke hjemve. Jo selvfølgelig savner jeg min familier, venner og alle de mennesker, der møder mig med glæde, men jeg græder ikke, og tænker ikke: "Hvad katten laver jeg her?"
Til gengæld kigger jeg på alle de billeder jeg har taget med af jer, og tænker: "Hold da (bip) hvor kender jeg en masse søde og kærlig mennesker, som vil mig det bedste. Tænk at de gider mig?" Og det tænker jeg faktisk nogle gange. Tænk at de gider mig.
Jeg nyder tiden herovre, og er meget taknemmelig for de ting jeg lærer som sprog, kulturelle oplevelser og ikke mindst de oplevelser, der giver mig et slag i hovedet, hvorefter jeg virkelig vågner op og tænker: "Hvad katten var det jeg gjorde/sagde/skrev?"
De oplevelser styrker mig, og tro mig, jeg lærer en masse!
Så alt jeg har at sige er:

TAK!


Nogle har spurgt mig, om jeg tænker på engelsk. Nej det gør jeg ikke endnu. Men lige så langtsom lister der sig engelske ord ind på nethinden, og nogle blander sig med de danske som fx vinner der på dansk hedder vinder og på engelsk winner
Og da jeg skrev om hjemve ligefør, kunne jeg ikke huske, hvad det hed på dansk ('Homesick' på engelsk).

Ha det godt allesammen og nyd nu DK med regn, slud og blæst! Der er mange der ville give deres arm og mere for at bo i DK!

De kærligste hilsner
Marie

I ♥ DENMARK

I'm happy for my danish nationality! ♥ I happy for that we not have some kind of mafia, a stupid and selfish prime minister like Sarkozy or Berlosconi (I mean it could have been much worse.)
I happy to been born and life my live in a country, where I have the freedom to think, speak and write what I want. There I can get an okay good education (of course it could be better), and where social classes not control us so much again. I'm happy that women and men are more equal that many other countries.
I proud of being Danish! Actually we're during a good job, but we don't show it, and that's what I think is sad.
It seems for you like I hate DK very much right now, but I don't. I going in the city and show danish firms to my friends over here, an read the news and see the good things that happen to Denmark.
Maybe we should make a T-shirt where there stands:
I ♥
DENMARK


Jeg er glad for min danske nationalitet. Jeg er glad for at vi ikke har en mafia eller en dum og egoistisk statsminister som Sarkozy eller Berlosconi (Jeg mener, det kunne være meget værre) Jeg er glad for at være født og leve (levet) i et land, hvor vi har friheden til at tænke, tale og skrive, hvad jeg vil. Hvor jeg kan få en okay god uddannelse (Selvfølgelig det kunne være bedre) og hvor sociale klasser ikke kontrollere us så meget igen. I er glad for at kvinder og men er mere ligestillet end i mange andre lande.
Jeg er stolt af være dansk! Faktisk gør vi et meget godt job, men vi viser det ikke, og det synes jeg er syndt.
For dig ser det ud til at jeg hader DK meget nu, men det gør jeg ikke! Jeg går i byen og viser danske firmaer til mine venner herovre, og jeg læser nyhederne og ser alle de gode ting der sker i Danmark. Måske skulle vi lave en T-shirt hvor der står:

I ♥
DANMARK

Undervisningen

Nå, det er vist efterhånden en uge siden i sidst hørte til mig. Og hvad der er sket siden, er egentlig ikke så meget.
Lige nu sidder jeg og nyder min fritime med at sidde her i cafeteriet og bare slapper af.
Undervisningen i 'GrundEnglish' eller hvad vi nu skal kalde det, går godt. Min lærer er mega god, og sjov og lidt hippie i det med hans halvlange krøllede hår, men fantastisk lærer! Ikke for stiv og britisk i det, som nogen er. "GroundEnglish" går meget godt. Jeg kan nemt følge med, og svarer på det meste. Jeg går i klasse med nogle spaniere, og i deres land er der ikke noget med at række hånden op, når man vil sige noget, og derfor skal man bare snakke/svarer når læreren spørger om noget, for de spaniere er ikke vant til andet. Det gør desværre, at de elever der ikke er så hurtige på aftrækkeren, ikke kommer så nemt til at svarer. Tror egentlig, at jeg vil snakke med Simon om det (min lærer), for det er synd for resten af eleverne, og så må jeg nok også give lidt plads til dem, og ikke bare svarer, selvom det egentlig passer mig fint ;)

Om ca. en time skal jeg have MEIA også kaldet International Affairs (Internationale Affære) og det er til gengæld noget sværere. For det første skal du have et vist level, for at kunne have International Affærer, og det har jeg lige. For det andet har jeg ikke gået på Gymannsiet som de andre elever har, og derfor har jeg ikke den viden på dansk om nogle bestemte emner som fx oplysningstiden. Ikke at jeg ikke har hørt om den i historie eller samfundsfag, men min viden på det område er ikke så stor, som den ville ha været, hvis jeg havde taget gymnasiet først. Så ville udfordringen bare være, at lærer alle ordene for en masse forskellige ting på engelsk. Men jeg har to udfordringer, og det gør, at jeg hele tiden skal være på forkant.
Det skal skal siges, at jeg valgte det her ophold nu, for at gavne mit engelske i gymnasiet, så jeg ikke var bagud der, og jeg fortryder ikke, at jeg har valgt det. Så jeg skal snakke med min lærer, om hvad jeg gør, for det er ikke lige til at lave om.
Men der skal kæmpes hårdt, også på grammatikken og generelt det skriftlige. Det er noget være crap, men der skal bare kæmpes for det, og det bliver der også, og hvilken kick det giver, når jeg fatter sammenhængen er ikke til at beskrive. Og det nytter ikke noget, at give op eller droppe en skriftlig opgave, for alt hænger sammen, så jeg er nødt til at lærer det, for ellers kan jeg følge med i andre opgaver.
I "GroundEnglish" har vi haft om kvinder og mænd og forskellen. Fantastisk emne ;)
En sang der er relateret til dette emne er: "This is a man's world" af James Brown.
Linket er her: http://www.youtube.com/watch?v=wd1-HM234DE&feature=fvst

Jeg vil forklarer mere om sammenhængen mellem de forskellige timer en anden gang, men nu smutter jeg. Hyg jer! Og skriv eller ring endelig til mig. Det er så skønt at høre fra jer!!!!!!!!!!!!!!!!!!