Dagens kulturforskel

Dagens kulturforskel:

I Italien lever børnene sammen med forældrene i samme hus, indtil de er blevet gift. Det gælder både drenge og piger. I Danmark flytter vi hjemme fra omkring de 20-21 år.

7. december: Winter Wonderland!

Billeder fra et vinterklædt Oxford!

4. december: London baby!

Lørdag den 4. december:
Klokken 6.30 ringede mit vækkeur første gang. Jeg skulle mødes med Andrea for enden af Pullens Lane, men havde sagt mit vækkeur i meget god tid, for jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg bare ville slå det fra, og så sove videre.

Kl. 08.20 tager vi London-Oxford tube fra Brookes University (lige 100 meter fra Pullens Lane) og sætter kursen mod Victoria området i downtown London!  Andrea og jeg havde aftenen forinden skrevet over facebook, og vi var meget enige om, at vi skulle se nogle ting i London og ikke kun shoppe. Andrea havde en ret god guidebog på tjekkisk. (Andrea kommer fra Tjekkiet og er 24 år ung), så hun var min guide og jeg supplerede hende med at gøre de lidt utraditionelle ting.



Mig ude foran Burkingham Palace



Vi kommer derind efter 1 time og 40 min i bus. Vi finder frem til Burkingham Palace, som egentlig ikke er noget specielt, men som er et ”must-see” i London! Vi krydser gaden udenfor fodgængeroverfelt og kan ikke komme ind på selve fortovet, da et sort hegn eller stakit (hvad kalder man sådan noget?) forhindrer os i det. 8. genration fór frem  i mig, og jeg begynder at kravle over. Andrea var ikke meget for det, fordi man gør jo ikke mærkelige ting, og da slet ikke når man er 24! Det er noget der høre teenagetiden til! Overtalt fik jeg dog hende! Derfra går vi pænt på Birdcage Walk, der afgrænser St. James Park, hvor vi så de sødeste små grå egern, som der er masser af i hvert fald i det sydlige England.  Jeg vender tilbage til dem senere.

Fra Birdcage Walk kommer man direkte ind på Great George St. og der så vi for første gang i dag den røde telefonboks, som man skal have et billede af, så det tog vi selvfølgelig også.



En typisk engelsk telefonboks



Man har ikke gået mange meter på Great George St. før man kommer til Parliament Square og så har du den flottest panorama udsigt over følgende seværdigheder:

Big Ben, Westminster Hall, Houses of Parliament (Svarer til vores folketing) og i hvert fald også Westminister Abbey (en kæmpe kirke). Der findes mange andre seværdigheder lige der, og desværre fik jeg ikke et billede af den fantastiske ”stål-bord-guide” der fortalte om de forskellige ting. Hvis man forsætter længere hed ad Great George St. føres man videre ind Brigde St. hvor undergrundsstationen ”Westminster ” ligger. Går man videre kommer vejen Victoria Embankment på tværs og hvis man går nogle hundrede meter til venstre op ad den kan man se London Eye ovre på den anden side af floden River Thames. Andrea og jeg gik dog ned til undergrunden ”Westminster” og begge skulle vi for første gang tage Underground. Min kære guide havde læst sig frem til at man kunne købe et Oyster card og fylde det op med fx 5 pund og så tage undergrounden indtil disse 5 pund er brugt op. Det var egentlig ret smart, fordi så var vi fri for at købe billet hver gang.

Vi tog undergrounden fra Westminster til Tower Hill hvor vi skulle se Tower of London, som er det slot/palads, hvor de engelsk kronjuveler har deres pladser. Vi så kun den meget gamle bygning udefra.



The Tower of London



Vi gik lidt om  bag ved Tower of London og så kunne vi se over på Tower Brigde. Som i kan se på billedet forneden, så består Tower Brigde at to tårne og to broer; en forneden og en foroven. Forneden kører der biler, og foroven kan man komme op og se ud over London mod betaling.

Vi købte frokost på en nærliggende ”Subway”, hvilket betyder undergrund på amerikansk engelsk. Så i England hedder undergrund Underground  og USA Subway. Subway er dog en fast food kæde i England og svarer til Sunset Bouleward i Danmark.  

Vi gik fra Tower of London til The Monument som er en meget høj søjle til minde om Branden af London og genopbygningen af byen. Det var dog ikke hele London, der blev brændt, men en stor del af den. Den søjle var engang meget højere i de omkringliggende bygninger, men i dag er de bygninger næsten lige så høje.

Herfra gik vi ad et par små omveje og kom endelig frem til Bank of England som er Englands centralbank og ligger i Threadneedle Street som er i hjertet af London.  Lige ved siden af ligger Royal Exchange og generelt er der bare mange banker, der er har plads lige her i dette område. Bank of England har også et museum kaldet Bank of England museum (kan det blive meget nemmere), hvor man kan komme ind og holde en guldbar. Desværre var der lukket.



Bank of England



Royal Exchange



Vi gik videre af Cheapside og kom frem til Saint Paul’s Cathedral (ofte forkortet som St. Paul’s Cathedral) som er en monumental anglikansk domkirke og hovedsæde for biskoppen af London. Da vi kom frem til kirken kunne vi ikke finde indgangen, og det førte os til nogle søde små grå egern igen igen. Og VI VAR UNDER 1 METER FRA DEM! ER DET LIGE VILDT ELLER ER DET LIGE VILDT? De var så søde.



Et gråt engelsk egern



Da vi gik om på en anden siden, så vi en mand som gik og fodrede dem, og de sad på hans skulder, og nøj hvor var det sødt!

Vi fandt endelig en indgang til St. Paul’s Cathedral men gad ikke at betale for at se en kirke, så vi gik hurtigt videre.




St. Paul's Cathedral indgangen



Derfra tog vi undergrunden fra St. Paul og videre til Holborn for så at stå af og tage et andet tog til Leicester Square. Og det var noget af en mærkelig oplevelse for alle mine sanser. Forestil jer et mylder af mennesker. Så går du gennem en elektronisk låge for at komme videre til selve platformen (det kalder de det herovre) eller perronen. På denne vej møder du en sanger kaldet Jon Curtis du kender ham ikke, men hans musik får dig ind i denne verden, hvor ordsproget ”8-4” og grå ensrettede mennesker, der gør det samme hver dag, pludselig for alvor fascinerer og skræmmer dig på en gang. En klaustrofobisk fornemmelse kommer frem i kroppen, men overraskende nok skræmmer den dig ikke. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive denne meget mærkelige oplevelse, der på en gang var både god og dårlig.

Togene var total fyldt op og lige som man troede at der ikke kunne komme flere mennesker ind, maste sig der flere ind. Heldigvis var det kun 2 stationer af 2 omgange.



Underground



Vi kom op og ud i luften ved Leicester Square st. og gik ned ad Cross Road og kom ud til Trafalgar Square  hvor Nelson, den slemme mand, der stjal Danmarks flåde tilbage i 1802 eller var det 1807. Men egentlig skal vi være glade for ham, fordi han ledte slaget ved Trafalgar (derfra navnet til denne plads) under Napoleonskrigene, og vandt slaget, og det var egentlig meget godt, for ellers havde jeg måske gået på en fransk sprogskole herovre og ikke engelsk. (Og engelsk er nu nemmere end fransk)



Trafalgar Squarre



The National Gallery

Lige ud til Trafalgar Square ligger The National Gallery som svarer til Statens museum for Kunst. Andrea og jeg gik derind, fordi der var nogle billeder, vi gerne ville se. Blandt andet et portræt af den unge Rembrandt, Van Gogh’s gule blomster og The Virgin of the Rocks (også kaldet Madonna of the Rocks) af Leonardo Da Vinci osv. osv.  

Se links her:

The Virgin of the Rocks af Leonardo Da Vinci: http://www.nd.edu/~agutting/VirginRocks.jpg

Sunflowers af Van Gogh: http://www.vangoghpaintings.net/wp-content/uploads/2009/12/van-gogh-sunflowers-version-03.jpg

Portræt af unge Rembrandt: http://www.ibiblio.org/wm/paint/auth/rembrandt/self/rembrandt.1640.jpg

Hvis i synes, at portrættet af Rembrandt virker en anelse bekendt, så  kan det være pga. af TV-julekalenderen ”Pyrus”. Hvis i har set den, ved i, at nisserne en gang imellem kigger ud af nogle øjne og ud til selve Bertramsen og Josefine. Disse øjne tilhører en maleri, som er portrættet af Rembrandt.

Efter en lidt hurtigt, men meget afpassede tur til det nationale galleri gik vi på cafe derfra videre gennem Clorkspur St. og opad Haymarket hvor Her Majesty’s Theatre og dermed The Phantom of the Opera har til huse. Denne gade føre frem til Piccadilly Circus på den ene side og Coventry Street på den anden side. Mamma Mia spiller for fulde huse  på Coventry Street hver aften. Så kære læsere, hvis man ellers må kalde jer det, velkommen til West End!

Piccadilly Square

Billedet foroven viser Piccadilly Circus og deromkring ligger der en kæmpe souvenir shop kaldet Cool Britannia.

Den er kæmpe stor og har alt for I <3 LONDON T-shirt til små modeller af engelsk postkasser, engelsk taxier, og fodboldspiller, krus, tasker osv osv. Der var en masse sjove T-shirts, med en masse forskellig skrift, hvilket der kommer nogle eksempler på her:

Så krydsede vi ellers Piccadilly Circus og kom frem til Regent Street som førte os til Oxford Street, hvilket er en kæmpe shopping gade. Den fulgte vi frem til Marble Arch og tog derfra bussen hjem til Oxford, hvor vi landede omkring kl.19.

What a wonderful day!

I <3 LONDON!

Branding er de unges vej frem

af Sofie Rye, formand for Yngresagen

Det er ikke længere nok at få en lang videregående uddannelse. Hvis du vil blive til noget, skal du kunne realisere dig selv på alle platforme.

Du er ung i Danmark anno 1950. Din far er smed, og du står lige nu med piblende sved på panden, med hammeren i handsken bøjet ind over ambolten; store bevægelser og anstrengelser for at blive lige så god som ham, for det er without any question, at du skal følge hans fodspor. Det ligger ligesom i kortene.
Skru nu tiden 60 år frem. Ung på herrens mark, left alone on the battlefield, dog med et fatamorganafyrtårn i sigte, hvor der står ‘uddannelse’ på (det siger de voksne nemlig), og måske en udlandsrejse, frivilligt arbejde tæller også på cv’et, networking er et ord, der går igen og igen.
Det er ikke længere kun rundsavsalbuerne, eller dem med den kilometerlange stud.jur.merc.cand.phil-titel, der bliver top of the pop i 2010; men derimod dem, der forstår at brande sig selv.
Du har din egen blog, zapper rundt mellem et halvhjertet studium, den kreative legeplads i øvelokalet og hjælper frivilligt til i en drengeklub hos Ungdommens Røde Kors; du kommer de rigtige steder og kender de rigtige mennesker, du udstråler bevidst forbruger, køber økoæg og helsemælk. Og du ser så pokkers godt ud!
Selv om du farer klumpfodet rundt i den individualiserede illusion og sparer op på socialkulturel kapital med en kunstig facade af moralsk relativisme og sygelig trang til styrtblødende eskapisme. Værdierne hentes ikke længere hos mum’n’dad, men samles tilfældigt op på interrailturen, storbyferien og den aldrig hverken påbegyndte eller færdiggjorte rejse til selverkendelse.
Men lige meget hvad forventer vi, at du kommer ud med hele pakken. For tiderne er skiftet. Og nu skal du selv finde ud af, hvem du er, hvad du vil, og hvor du vil hen. Du er, hvad du gør dig til. Logoet skal brænde i din pande, du.er.dit.eget.brand.
En ny virkelighed af vindere, og tabere. I natten er alle katte grå, men i Danmark vil den skide sol ikke længere gå ned.

 http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/11/29/23/1447-90/index.xml

En lille tanke

Lige om 30 min bliver går kalenderbladet fra November til December. I har allerede oplevet en halv time af 1. december 2010, enten vågen eller bag lukkede øjenlåg.

Jeg må sige, at jeg fatter det ikke helt. Eller rettere der er to ting, jeg ikke fatter.

Den første er; Hvor blev tiden lige af? Mere originalt kan det ikke blive, men ikke desto mindre er det stadigt rigtigt. Hvor blev den tid af?

Gi’ os tiden tilbage. Og lad os bruge et hvert time slag.

Spørgsmålet lader jeg flyve sin vej. Det skal nok komme tilbage engang.

Den anden ting, jeg ikke kan forstå er, at julen ”begynder” i morgen. Eller det gør den jo ikke, men jeg føler mig ikke i julehumør endnu, og det er måske også meningen, fordi adventstiden er jo ventitid, og så er det vel ikke meningen at man skal være i julehumør fra dag nummer 1? Så er det vel meningen at juleglæde, julegnisten eller julegløden skal komme hen ad vejen? I hvert fald har jeg god tid . God tid bare lidt endnu.

I morgen holder EF julemiddag i anledningen af 1. december. Det bliver en anderledes aftensmad med buffet, konkurrencer og masser af sjov. Ej okay, det lød som invitationen til en børnefødselsdag. Haha. Aftenen ender, for dem der har lyst, på ”The Brigde” en klub i Oxford. Så alt i alt skal det nok blive en god aften.

Hmm… hvad ellers…

Nok ikke andet end mandag og i dag tirsdag har været total mærkelige. I kender godt det, at man danner sig et indtryk af et nyt sted, og undervejs ændrer det indtryk sig. I hvert fald hvis man opholder sig på det samme sted i lang tid. I morges ændrede mit indtryk eller fornemmelsen eller hvad vi nu skal sige. Jeg stod op med total Einstein morgenhår, tog tøj på, åbnede døren og gæt hvad der lyste den ellers så begyndende triste dag op. Det begynder med S og ender på NE = SNE! Tror i lige jeg var glad? Jeg var vidst lige over meget glad!

Drøm sødt ;)

Marie

Just one look and I can hear a bell ring. One more look and WOW!

MAMMA MIA! Here I go again!

I torsdag var jeg sammen med Andrea og en masse andre fra EF inde og se ”MAMMA MIA!”. Wow! Det var fedt! Før jeg tog af sted til England, var der to ting, jeg gerne ville se: Stonehenge og MAMMA MIA! og det er nu opfyldt!



Andrea fra Tjekkiet og jeg til Mamma Mia



Rent teknisk skuffede Mamma Mia dog lidt, da nogle af skuespillerne til tider løs forkølede. Hende der spillede Donna (moderen) kom ikke med den store vokal, da hun sang ”The Winner Takes it All” og det var lidt skuffende.  Desuden synes jeg også, at hende der spillede Tanya (veninde til Donna, og luksusdyr!) ikke pirrede den unge fyr nok under sangen ”Does Your Mother Know”

Men til gengæld så giver musicalen i teateret mange flere sange, og historien er på en hel anden måde. Det var virkelig fedt! Og så er det jo næsten original teksterne, så man kan synge med på dem og det gør jo bare det hele meget bedre!

Men det fedeste af det fedeste var at se det modne publikum! De rockede meget mere med, i forhold til os unge, som var mere i tvivl om, om man nu kunne tillade sig det, men det kan man godt! Der er super meget energi på scenen og den bliver spredt udover hele salen.

Jeg må sige, at jeg foretrækker Abbas musik frem for lyden af en kæmpe bass (også kaldet techno!)

Jeg ved, at der er nogle af mine kære læsere (haha) som har været inde at se MAMMA MIA i KBH eller skal ind og se den! Og det er vist et mega godt show! Anmeldelserne har været blandede, men af dem, jeg kender , som har været inde og se den, var det vildt godt!

Ha en super god 1. søndag  i advent. (Jeg brugte selv det meste af den på at sove ud ;) )

Love

Marie



Mamma Mia Prince of Wales Theatre, London West End



Onsdag den 24. november

Halløjsa alle sammen!

Åh jeg er så glad så glad!!!!

Her til aften fandt jeg ud af, at det i nok mest ville høre om er min hverdag. Det er ligesom det, folk har spurgt lidt efter. Er der andet, så må i jo bare spørge løs.

Well, et godt sted at starte er jo i dag:

I dag kl. 7 vågnede jeg til lyden af ”Don’t Know Why” af Norah Jones, hvilket egentlig passede meget godt til min hjernes tanker: ”Ved ikke lige hvorfor jeg står op”, men det vidste min mave udmærket godt, og få minutter senere stod jeg i cafeteriet og bedte om en ekstra stor kop te, fordi min hals bare var total snøret sammen.

Min første time ifølge skemaet ville starte kl. 10.20, og være ugens ”slappe af” lektion, forstået på den måde, at det er en time, hvor en lærer fortæller om en ting eller by eller kendetegn eller bla bla bla! Det kan være pænt kedeligt, og det var min søvnige hjerne enig i, så jeg skippede denne ”slap af” klasse for første gang til fordel for noget mere søvn. Det skal lige siges, at jeg så Harry Potter i går i biffen og kom rimelig sent hjem, så derfor havde jeg brug for den søvn. Men som jeg ved i vil sige, så er det ikke i orden at skippe klasserne, men rolig nu. Det skete jo kun denne ene gang.

Så er i måske nogle, der undrer jer over, hvorfor jeg stod op kl. 7, for at få morgenmad. Jo praktiske Marie her er til tider ret praktisk, og det var jeg sørme også i dag. Det er sådan at der er morgenmad måltid fra kl. 7-8 og fra 8-9 er der pakket morgenmad, men det er ingenting, og da morgenmad er det vigtigste måltid for mig, så står jeg glædeligt op. Hvorfor så tidligt? Jo ser i, vi er tre piger på mit værelse, og vi skal jo ligesom have det til at løbe rundt med badeværelset, skema og i den dur. Ja nu bliver det lidt kompliceret for nogle af jer for: Hvis jeg både skal spise, falde i søvn igen, sove bare lidt, samtidig med at min to roomies også skal ro og badeværelse, så gælder det om at være vældig praktisk og så er det jo så heldigt, at vores skemaer er til tider så forskellige, og at vi kan finde ud af, både at være stille, liste sig rundt som løverinder om natten (for det skal jo ligesom være mørkt) og have evnen til at sove, når der er skramlen. Hold da fast værelse R1 er da genialt, søde og sjove samtidigt!

(ENGLISH) TIME	MONDAY	TUESDAY	WEDNESDAY	THURSDAY	FRIDAY
08:45 - 10:05	iLab	General English			General English
10:20 – 11:40			Orientation class		General English
11:55 – 13:15		E-SPIN	Purple iLab
13:15- 14:05	Lunch break	Lunch break	Lunch break	Lunch break	Lunch break
14:05 – 15:25	MEIA	MEIA	MEIA	MEIA
15:40 – 17:00	General English		General English	General English
17:10 – 18:30			Purple iLab	General English

Foroven ser i lige mit nuværende skema.

Efter ”slap af” klasse eller ”orientation class” som jeg også kalder den, så havde jeg iLab, og det er bare General English eller ”Grund English” på nettet.

Frokost pause hvor jeg sad og snakkede med en mexicansk klassekammerat, og please spørg ikke om navnet. Inden da havde jeg dog tjekket posten for 2. gang i dag, fordi jeg vidste, at et brev fra min veninde Emilie ville komme, og det gjorde det så i dag. Jeg grinede helt vildt, da jeg læste det, fordi jeg kunne nærmest høre hende læse det op for mig, så det var en rigtig dejligt brev! Og i må endelige gerne sende nogle breve eller pakker modtages også med kindkys! Adressen er som følger:

Marie Vincents Ejlekær Nielsen
EF Internationale Language School
Pullens Lane
OX3 0DT
Oxford
United Kingdom

Det er især vigtigt at i husker postkoden, for som navnet udtrykker det, så er det ”koden”, og så kan næsten alt andet være lige meget – næsten.

International Affairs kaldte på mig, og der har…Blimey nej! Jeg har glemt at fortælle jer noget. I kan nok godt huske min lærer Jon i International Affairs. Hvis ikke, så havde (ja, jeg havde) en lærer i International Affairs, som hed Jon. Og for at gøre det ekstra meget kompliceret for jer, der har svært ved multitarskning, så blander jeg lige min General English klasse ind nu, fordi i husker nok også, at jeg var rykket et niveau op. (SHAME ON ME at jeg har fortalt jer om det) Men i min nye klasse var læreren sjovt nok også Jon, som jeg havde i International Affairs. Wow! Så for 3 uger har jeg den samme lærer, kaldet Jon Parry, i 2 fag nemlig International Affairs og General English. Så håber jeg i alle er med igen, men men men! Han skulle 7 måneder til Australien, New Zealand og deromkring, så han stoppede i fredags (19. nov), og ja det fortæller jeg mere om lige om lidt, men sagen er den: nu har jeg fået 2 nye lærere:

Jon and I

I General English hedder han David Nelson, og er meget flink i det. Det er lidt svært at bedømme efter 3 dage, men han virker meget flink og er god til at sikre sig, at alle er har det godt, og kommer med en masse fraser, som er godt at kunne.

I International Affairs har vi fået Rob Sharpless (Rob ”Mindre skarp”) og han er alt andet en mindre skarp. Han retter dig hele tiden, hvis du siger noget forkert (og jeg mener hele tiden), og så har han TOTAL OVER MEGA MEGET brittish accent!  Men han er super skarp og smadder dygtig! Så det er jo bare over super duper dejligt. Vi så anden del af en film kaldet ”This is England” eller på dansk ”dette er England” og den handler om tiden under Margaret Thatcher, skinheads, krig ved Argentina som englænderne vinder og til sidst men ikke mindst: nationalisme!

Efter det var det General English, hvor vi snakkede om mystiske fænomener, hvilket jeg synes, kan være pænt kedeligt, så spørg mig ikke så meget ind til det. Nå, men sidste time i dag var iLab igen, og da var det meningen, at vi skulle.. ja jeg ved det faktisk ikke lige, men en ting ved jeg, og det er, at min selvdisciplin har ikke været til stede i dag, så derfor så jeg og Louis (min klassekammerat, der er halv Japansk og halv Amerikansk) klip fra Youtube med hans bror, der er en meget berømt baseballspiller i Japan! Så skrev jeg også lige de første tegn på Japansk  (og nej, jeg tegnede ikke) Det var faktisk meget sjovt, og så har jeg da også lært lidt japansk i dag! Jo tak.

Japansk, Engelsk, Kinesisk, Dansk, Tysk, Spansk og Fransk

Så spiste jeg aftensmaden og nu er jeg her, og skriver blogindlæg, chatter med venner på facebook og har lige snakket med min mor.  Så i dag har været præget rigtig meget af skole, og ja, det er egentlig ikke så spændende!

Tilbage til Jon: vi holdt surprice-afskedsparty for ham i torsdags (20. nov) og der kommer lige nogle billeder ind af det.

I morgen skal jeg se MAMMA MIA i London, og det glæder jeg mig helt vildt til! EF har arrangeret turen, og Andrea og jeg følges ad. Det bliver fedt!

Hyg jer alle sammen med sne  (det er da faktisk en del herovre, der aldrig har oplevet!)

Novemberhilsner

Marie

PS. Billedet forneden viser lige min væg forenden af min seng:





I dreaming of a white christmas!

Halloejsa folkens!
Lige nu sidder jeg paa en af skolens computere, og de har jo ikke aa, oe eller ae, saa derfor ser det lidt maerkeligt ud.
Men!

JEG KOMMER HJEM TIL JUL!

Og ja, jeg glaeder mig. I gaar havde jeg virkelig en "jeg-vil-hjem"-dag! jeg savnede selvfoelig alle jer, men det mest maerkelige ved det hele var, at jeg savnede MIT LAND - MIT DANMARK!!! Kan i fatte det? Taenk at man kan det!? jeg kan i hvert fald ikke fatte det helt. naa, men jeg kommer hjem den 17. december, og tager tilbage til Oxford den 4. januar.

Nu haber jeg bare ikke, at jeg kommer til at snakke/taenke for meget paa dansk, saa jeg slet ikke kan komme tilbage til engelsk inden jeg tager Cambrigde eksamen! jep i laeste rigtigt!
Jeg skal daeldulme have an exam i det Engelsk, saa jeg har et bevis paa at jeg kan det (i hvert fald til vist level)

Der er tre forskellige eksamner man kan tage:

FCE -  (det er den jeg kan tage. den der er den daarligste af dem alle)
CAE - (den i midten, men kraever alligevel et ret hoejt niveau)
CPE - den bedste (og der er der hvor man virkelig snakker PROFESSIONELT engelsk)


bliver nodt til at stoppe her... see you later (aligator!) ;)

Ægteskab, forhold eller ingen af delene - LÆS DETTE!

Torsdag var en meget grå og kold dag, total modsætning til den lyse onsdag med den skarpe vintersol, vi havde haft. Min skoledag var endelig færdig kl. 18.30 og jeg hentede min computer og placerede mig selv og min krop på den høje barstol, og begyndte at eftergive mine fristelser for at tjekke min facebookprofil. Jeg logger ind og ser, at der er fem nontifikationer (ting der omhandler mig på den ene, anden, tredje eller måske helt fjerde måde). En af dem er fra min mentale-skideballe veninde kaldet Christina, som jeg gik på efterskole med. Hun siger, hvad det passer hende, og man skal virkelig passe på, ikke at få et rap over fingrene (med mindre man selv ønsker det). Nå, men min dejlige Christina er også super menneskeklog, og derfor sendte hun mig den følgende historie, som jeg rørte mig dybt, at jeg nu har oversat den til den dansk, så i også kan få glæde ud af den:

ÆGTESKAB

Da jeg kom hjem den aften, serverede min kone aftensmad. Jeg tog hendes hænder, og fortalte hende, at jeg havde noget jeg skulle fortælle hende. Hun satte sig ned, og spiste stille. Igen observerede jeg denne smerte i hendes blik.

Pludselig vidste jeg ikke, hvordan jeg åbnede min mund. Men jeg måtte fortælle hende, hvad jeg tænkte. Jeg vil skilles. Jeg åbnede stille op for emnet. Hun så ikke ud til at ærgre sig over mine ord, men i stedet spurgte hun mig stille: ”Hvorfor?”

Jeg undgik hendes spørgsmål. Det gjorde hende sur. Hun smed spisepindene væk og råbte ad mig: ”Du er ikke en mand!” Denne aften snakkede vi ikke til hinanden. Hun græd. I vidste, at hun ville finde ud af, hvad der var sket med vores ægteskab, men jeg kunne dårlig nok give hende et tilfredsstillende svar; Jeg havde tabt mit hjerte til Caroline. Jeg elskede ikke min kone mere. Jeg havde kun sympati for hende!

Med en følelse af skyld, tegnede jeg et skilsmisseaftale hvilket fortalte at hun kunne eje vores hus, vores bil, og 30 % af mit firma.

Min kone skimtede det igennem og rev det i små stykker. Den kvinde jeg havde brugt 10 år af hendes liv sammen med mig var blevet fremmed for mig. Jeg var ked af, at spilde hendes tid, ressourcer og energi, men jeg kunne ikke tilbagetrække hvad jeg havde sagt, nemlig at jeg elskede Caroline så meget. Endelig græd hun højt foran mig, hvilket jeg havde forventet at se. For mig var det faktisk en slags befrielse. Ideen med at blive skilt, hvilket havde optaget mig meget for flere uger, så ud til at være klar nu.

Næste dag, da jeg kom hjem meget sent, fandt jeg min kone i gang med at skrive noget ved bordet. Jeg fik ikke aftensmad, men gik direkte i seng og faldt i søvn, fordi jeg var træt efter en oplevelsesrig dag med Caroline.  Da jeg vågnede op, sad hun stadig ved bordet og skrev. Jeg var ligeglad, så jeg sov igen.

Om morgenen præsenterede hun hendes skilsmissevilkår: hun ville ikke have noget fra mig, men behøvede kun en måneds mere ægteskab, før vi blev skilt. Hendes grunde var simple: vores søn havde hans eksamen om en måneds tid, og hun ønskede ikke, at forstyrre ham med vores ødelagte ægteskab.

Dette var acceptabelt for mig. Men hun havde en ting mere: Hun bedte mig fremkalde billeder af, hvordan jeg havde båret hende ind i vores brudeværelse på vores bryllupsdag. Hun anmodede om at jeg hver morgen i den sidste måned skulle bære hende ud fra vores soveværelse til entredøren. Jeg tænkte, athun var blevet skør! Men for at gøre vores sidste dage sammen udholdelig, accepterede jeg hendes anmodning.

Da jeg fortalte Caroline om min kones krav, begyndte hun at grine højt og sagde, at det var absurd. Lige meget hvilket tricks hun brugte, må hun en erkende skilsmissen, sagde hun hånligt.

Min kone og jeg havde ikke haft nogle former for kropskontakt siden min anmodning om skilsmisse var kommet frem. Så da jeg skulle bære hende ud den første dag, var vi begge meget klodsede. Vores søn klappede bag os: ”Far holder mor i hans arme” sagde han. Hans ord gav mig en slags smerte. Fra soveværelset, til stuen og derefter til døren. Jeg gik over 10 meter med min kone i mine arme. Hun lukkede hendes øjne og sagde lige så stille: ”Lad vær med at fortælle vores son om skilsmissen”. Jeg noterede det, og følte mig en smule sur. Jeg satte hende ned ude foran døren. Der ventede hun for bussen, der skulle bringe hende på arbejde. Jeg kørte alene til kontoret.

På den anden dag, var vi begge mere seriøse. Hun lænede sig op ad min brystkasse. Jeg kunne dufte hendes bluses duft. Og i det øjeblik erkendte jeg, at jeg ikke havde set omhyggeligt på denne kvinde for meget lang tid. Jeg så, at hun ikke var ung mere. Der var fine, små rynker i hendes ansigt og hendes hår var ved at blive gråt! Vores ægteskab havde taget hendes kræfter. For et minut overvejede jeg, hvad jeg havde gjort ved hende!

På fjerdedagen, følte jeg pludselig en følelse af intimitet fra hende, da jeg løftede hende op. Det var denne kvinde, der havde givet mig 10 år af hendes liv til mig! På den femte og sjette dag, mærkede jeg, at vores intimitet voksede igen. Jeg fortalte dog ikke noget til Caroline om dette. I løbet af måneden blev det letter at bære hende. Måske havde denne hverdags-træning gjort mig stærkere.

Pludselig ramte det mig: Min kone havde båret så meget smerte og bitterhed i hendes hjerte. Uden jeg lagde mærke til det rakte jeg min hånd ud og rørte hendes ansigt. I det samme øjeblik kom vores søn og sagde at det var tid til at bære mor ud. Det betød så meget for ham, at se hans far bære hans mor ud foran døren. Min kone bad min søn komme tættere på, og gav ham et kæmpe knus. Derefter tog jeg mine arme omkring hende og bar hende fra soveværelset, gennem stuen og ud til gangen. Hendes hånd  rørte min nakke kærligt og helt naturligt blødt. Jeg holdt hende tæt ind til mig: det var præcis ligesom på vores bryllupsdag!

Men at se hende meget tyndere, gjorde mig ked af det. På den sidste dag, da jeg bar hende, kunne jeg dårligt røre mig ud af stedet. Vores søn var taget i skole. Jeg holdt hende tæt og sagde så, at jeg havde opdaget at vores live ikke havde nok intimitet. Jeg kørte til kontoret, hoppede ud af bilen uden at låse den. Jeg var bange for at enhver forsinkelse ville få mig til at ombestemme mig. Jeg gik op ad trapperne. Caroline åbnede døren og jeg sagde til hende: ”Undskyld, Caroline, men jeg vil ikke skilles alligevel”.

Hun var overrasket og rørte min kind: ”Har du feber?” spurgte hun. Jeg tog hendes hånd væk. ”Undskyld Caroline, men jeg vil ikke skilles. Mit ægteskab var kedeligt sandsynligvis fordi vi ikke værdsatte detaljerne i vores liv, ikke fordi vi ikke elskede hinanden mere. Nu har jeg opdaget, at siden jeg bar hende ind på vores bryllupsdag er det meningen at jeg skal holde hende indtil døden skiller os ad. Jane vågnede pludselig op. Hun gav mig en lussing og smækkede døren i, og brast i gråd. Jeg gik ned ad trappen og kørte væk.

På vejen købte jeg en buket blomster til min kone. Ekspedienten spurgte mig, hvad der skulle stå i kortet. Jeg smilede og skrev:

”Jeg skal bære dig ud hver morgen indtil døden skiller os ad”.

Den aften, da jeg kom hjem med blomsterne i min hånd og et smil på mine læber, løb jeg ovenpå og fandt mine kone i sengen – død!

Min kone havde kæmpet mod kræft for flere måneder, og jeg havde så travlt med Caroline at jeg ikke engang opdagede det! Hun vidste, at hun ville dø snart, og hun ønskede, at redde mig fra enhver negativ reaktion fra vores søn, i det lys at vi blev skilt. Dog, i vores søns øjne, var jeg en mand der elskede sin kone.

Det er de små detaljer der virkelig betyder noget i et forhold. Det er ikke et stort hus, bilen eller pengene i banken. Disse ting skaber et miljø der kan gøre det muligt at være lykkelig, men kan ikke give lykke i dem selv. Så find tid til at være din ægtefælles ven og gør de ting for hinanden som kan skabe intimitet. Hav et lykkeligt ægteskab!

Hvis du ikke deler dette, sker der ikke noget med dig.

Hvis du deler dette, reder du måske et ægteskab. Mange af livets fiaskoer er folk der ikke opdager hvor tæt de er på målet, da de gav op!

Oversættelsen er ikke den bedste, men jeg tror ikke at den ødelægger budskabet i historien.