Hej du og velkommen til min blog :)
Den er min første, og den skal fortælle dig, og hvem der nu læser den, om mit liv og tanker.
Den 22. september tager jeg afsted til Oxford og hvorfor så det, er der mange, der har spurgt mig
Jo ser du, jeg gik i 10. klasse på Tommerup Efterskole sidste skoleår. Altså årgangen 09/10. Her gik jeg sammen med en masse sjove, dejlige, perverse og ikke mindst mærkelige mennesker. Jeg gik i en klasse kaldet Reflex, der arbejdede meget med projekter. Egentlig var og er projekter ikke så meget mig. Det er svært, når man er vant til en anden kedelig skoleform, som man har kendt gennem 10 år, og så lige pludselig skal reflektere, formulere og udarbejde konklusionen, installationen og præsentationen selv.
Måske kan du selv huske læreren der stod (eller sad) og snakkede op og ned af stolper om artikler, rumfang, 1. verdenskrig, økonomi eller regnormen. Og du husker nok også, hvordan du egentlig bare besvarede spørgsmålene i den arbejdsbog der bl.a. handlede om stumt h. Den undervisning har du modtaget 10 år i folkeskolen.
Så prøv at forestille dig, at du lige pludselig modtager en slags undervisning eller nærmere vejledning i at lave arbejdsbogen med billeder, tekst osv. Skal det være billeder af et enkelt h eller af franskmænd der aldrig udtaler h? Og hvem siger det skal være en arbejdsbog?
Denne slags arbejdsmetoder synes jeg er lidt svært. Og så kan man jo undre sig over, hvorfor jeg så valgte det. Udfordring.
Så skete der også en masse andet. Tanker om skolearbejdet, min familie derhjemme, far oppe i himlen, venner både på TE og derhjemme og fyren på skolen, samfundets krav til unge og ikke mindst mine egne forventninger til mig selv og andre gjorde mit humør meget svingende.
Og så foreslog mine vejledere som også var mine klasselærere at jeg skulle vente et år med gymnasiet, og finde på noget andet, så jeg ikke druknede i lektier og især projekter. Og jeg var ikke i tvivl. Jeg skulle ud at rejse og lærer engelsk der hvor det tales. Og det gør det i England sjovt nok ;)
Men hvorfor så lige Oxford og ikke London eller Manchester?
Jeg skal ud og rejse med en organisation der hedder EF - Education First (Uddannelse først) og de har en masse forskellige programmer.
Blandt andet et der hedder Academic Year Abroad, hvor man igen kan vælge forskellige
kurser og jeg valgte et der hedder noget med Intensiv. Det betyder at jeg har 6 lektioner mere om ugen (i alt 32), hvor 6 af dem er sat af til mit linjefag nemlig samfundsfag.
Jeg er væk i 25 uger. Og måske kommer jeg hjem til jul - men kun måske.
Lige nu er jeg meget spændt og ikke mindst mega meget nervøs for, hvad der venter mig de næste 6 måneder! :)
Hyg jer <3