Årh hvor jeg savner Danmark lige nu.
Jeg savner Danmark og hjemlig hyggelig lige nu rigtig meget!!! Ja, det er faktisk lige før, at jeg savner Barneby om lørdagen sammen med min mor.
Apropos min mor så har hun fødselsdag lige om snart, og den hygge med familie og venner med sterinlys og boller og kakao åhh den er slem.
Jeg savner min familie ret meget lige nu. Min søde lillebror, der skriver sådan nogle sjove mails til mig. Min seje storebror, som mere eller mindre har dykkerbevis nu. Og ikke mindst min far.
Den anden dag var jeg i London på Madamm Tussauds vokskabinet. Jeg vender tilbage til det lidt senere, men vil først lige fortælle hvad der skete derefter, hvor vi gik rundt i London. Da vi nådede en par veje fra Burkingham Palace, var vejene spærret af. Hvorfor ved jeg ikke. Men rundt omkring Burkingham Palace er der parker, og det var bare så smukt og helt specielt at gå midt ude på den kæmpevej, som man altid ser de engelske, kongelige kører op og ned af.
Følelsen af storby kan jeg nu godt lide, men så kom tankerne om dengang min familie og jeg var i Wien. Det var en super dejlig ferie, og lige der midt på kæmpegaden i London kom den der familie-ferie-følelse frem i mig (det var mange f'er), og det var en hård erkendelse, at den oplevelse aldrig kommer igen. Ikke helt i hvert fald.
Til gengæld var Luis (fra Mexico), Kenny fra Hong Kong og ham fra Chile helt betaget af den respekt, vi har for de højere magter. For dem var arkitekturen og stemningen også helt specielt, især da vi kravlede rundt på diverse statuer for at tage billeder. Foran Burkingham Palace står Victoria - det engelske imperium's dronning og ser meget streng ud. Ham fra Chile kunne fortælle, at i Chile havde man bare lavet grafitti på statuerne og det kongelige slot.
Tilbage til Madamm Tussauds vokskabinet. Det var en fed oplevelse! Nogle var virkelig godt lavet, mens andre bare var mindre gode. Jeg fulgtes sammen med en russisk pige, og det var noget vildt, da hun spurgte mig: "Hvem er det?" Hvortil jeg svarede: "Det er Daniel Radcliff. Ham der har hovedrollen i Harry Potter." Hun kendte ham ikke. OMG? Så da hun spurgte hvem Zac Efron (High School Musical) var, chokket ikke så stor og heller ikke undren. Udviklingen i Rusland går meget stærkt i de større byer, men ikke ude på landet. Hun kommer dog fra byen af, men alligvel kendte hun ikke til Harry Potter. Det var noget af en overraskelse for mig. High School Musical kan jeg bedre forstå, fordi det er VIRKELIG amerikansk, men Harry Potter...
Alle de kendte skuespillere og musikere var nu ikke det største. Nej selvfølgelig var det den ende med de større politiske og religiøse personligheder, der slog benene væk under mig:
Ghandi, Nerlson Mandela, den tidligere pave, Tony Blair, Margaret Thatcher, Churchill, David Cameron, Angela Merkel, Sarkozy, Putin, Kennedy, Martin Luther King Junior, Bush, Fidel Castro, Hitler, Saddam Hussein, Benazir Bhutto (Pakistans første kvindelig leder), og til sidst men slet ikke mindst:
BARACK OBAMA!
Selvom der er nogle af dem, jeg ikke er tilhængere, så tænk på hvis, de nu var levende! Tænk på, hvis de var dobbelkopier, som vågnede op om natten. Hvad kunne de ikke løse sammen med Michael Jackson, Marilyn Monroe, Prinsesse Diana, David Beckham, Arnold Schwarznegger og Shrek?
Da jeg tog et billed af Angela Merkel var det som om hun kiggede på mig. Men da jeg så op fra kameraet, så fik jeg ikke "øjenkontakt" med hende.
Det fede ved denne her politiske ende var, at noget af væggen havde Downing Street som baggrund ud for de engelsk prime ministre.
Så var der selvfølgelig også Obama's kontor med skrivebord og telefon, og der fik jeg da også lige taget et billede af ham og mig. Længere henne i den ende var baggrunden dekoreret med det amerikanske flag og følgende ord: YES WE CAN
Nedenunder stod Kennedy, Martin Luther King Jr, og Bush. Måske fordi han også er amerikaner? Men håbet om en bedre fremtid er nok ikke liiiige det, man tænker som det første, når man husker ham.
I hvert fald var det en super god dag!
...........
I går var ude at kigge på gave til min mor. Og da jeg går ind i en butik høre jeg en dansk barnestemme, og ser to små piger og deres far. Nationalfølelsen, som jeg både elsker og til tider ikke bryder mig så meget om, når den ikke værdsætter andre nationaliteter, væltede frem i mig. Jeg havde sådan lyst til at gå hen til dem og snakke med dem, men som dansker går man jo ikke bare hen til nogle vild fremmede, og siger: "Hej". Igen fik det mig til at savne min egen familie og Danmark.
I dag læste jeg på TV2.dk at Danmark er det andet bedste velfærdsland i verdenen. Og det tror jeg også er rigtig nok, når jeg snakker med mennesker fra andre land. Vi har det sgu godt i det yndige land.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar