"Når mange mennesker har passeret de 35 år, taler de om dengang de var "17 somre", som om det var det mest idelle tidspunkt i livet. Du skal bare nyde, det der er godt!"
Det er især ofte modne mennesker, der siger det til mig, og derfor spekulerer jeg på nogle gange på, om livet bare blivere mere og mere trælst, (ja jeg ved godt, at det er jydsk/fynsk, men det er et fantastisk ord, som beskriver tilstanden rigtig godt) med alderen?
Og hvor går så den evt. grænse, hvorfra livet begynder at blive trælst?
Når man bliver 18 og skal til at tegne sine egne forsikringer mod alt det onde, man vil møde på sit voksenliv?
Når man tjener mere end, hvad der er maksimum på sit frikort, og får en umådelig stor lyst til at skrive til skatteministeren, og spørge, hvorfor i alverden tages alle de penge fra en, og ikke mindst hvor bliver de af?
Eller er det når man har færdiggjort sin uddannelse og tænker frihed, får sig et job, og så finder ud af, at sommerferien kun varer 3 uger?
Når man får børn og lige pludselig har ansvaret for et nyt liv resten af ens egne dage?
For mig kan det til tider godt lyde som om, at det at være voksen, hvorend grænsen så går, bare er nedern fordi "man er binder os på mund og haand"?
Eller som en sagde til mig engang: "Da jeg var ung var jeg flot, nu er jeg gammel, grim og fed.”
"We want to get married" - "Vi vil giftes" Jeg kiggede lidt på dem, og grinte. Selv er jeg glad for, at jeg ikke skal giftes endnu. Det er jeg al for ung til. Og så kan det godt være, at i nu undre jer over, hvorfor jeg så i alverdenen har lavet min status om til forlovet på facebook. (Ja, man skal have facebook! Der bliver man opdateret dagligt. Både det mest fantastisk og nedern sociale koncept.)
Men sagen er den, at det var en joke. Ja, i havde ret alle jer, der spurgte, om det ikke bare var en joke. Jo! Mig en af mine klassekammerater, der hedder Tham [fam], og kommer fra Vietnam havde det bare super sjovt i fredags i timen. Og nej, joken skal ikke forklares, fordi man skulle ha' været der, og måske skulle man også have en ungdommelig humor, eller bare kunne huske humoren fra den gang man selv var ung, så ville man nok kunne forstå den.
Okay tilbage til emnet alder. Der er rigtig mange unge piger, der drømmer om "the only one". Og han skal helst være: lækker, intelligent, have et godt job, "moderne" osv osv osv. Men sådan er det bare ikke. Der er altid et eller flere minusser. Som min veninde sagde til mig: "Disney har virkelig ødelagt ." "Ja, men de tjerner kassen på det." svarede jeg tilbage. For vi vil helst se alt det gode.
Pointen med alt det her, er at mange unge glæder sig til at blive voksne. Være selvstændige, ansvarlige, tjene sine egne penge og i den dur.
Til tider tænker jeg da jeg også selv, om jeg nu nyder tiden og får mest muligt ud af den. Jeg tror, jeg får det ud af den, som jeg behøver. Jo, jeg kritisere mig selv for ikke at have så stor fremgang i engelsk endnu. Men jeg tror og håber, at det kommer. Til gengæld kender jeg en masse mennesker herovre, ikke på navne, men på deres ansigter. I skulle vide, hvor mange jeg møder, som siger: ”Hi” og ”How are you?” i hvert frikvarter. Det overrumpler mig hver gang! Og det er jeg taknemmelig for.
Jeg synes, vi skal være mere taknemmelige for vores alder i stedet for at kritisere den hele tiden. Vi kan ikke gøre noget ved tiden, men vi kan gøre noget ved den måde, vi opfatter os selv og hinanden på. Hvis vi virkelig er så trætte af, at være grimme og tykke, så er mulighederne lige for vores fod:
Motion, sund kost, diverse kropsbehandlinger you name it!
Jeg prøver, at nyde livet og ikke altid lykkedes det, men lang de fleste gange gør det!
Smil til verdenen, og verdenen smiler til dig passer sgu!
Arg, jeg ville ønske at i alle kunne komme og se mit liv herovre. Se mine fantastiske venner/veninder, Oxford, smage Ben’s Cookies, se en bid af det smukke London, og bare opleve at være LIGE HER mellem mellemrum og og og komma m’er og punktum.
Hi = Hej
How are you = Hvordan har du det?
You name it = osv osv osv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar