Ankomst til Oxford - Og hvad så nu?

Så er jeg her!

Hele min formiddag gik med at pakke og veje kuffert som til sidst kom til at veje for meget (selvfølgelig, hvad ellers når man er væk i fire måneder?).

Jeg pakkede og følte mig meget spændt. Ikke særlig klar, men ellers ville jeg aldrig blive klar. Lidt i tolv spillede radioen en af mine tidligere hade-sange "Se Venedig og dø". Engang brød jeg mig ikke så meget om den, men efter Nanna og Emilie (mine to veninder) i flere dage i sommerferien sang den, bare for at provokere mig, synes jeg nu, at den er okay. Da jeg hørte den i radioen, begyndte jeg at turde. Arg det er hårdt!

Min mor sagde "at nu måtte vi hellere køre" og det gjorde vi så. På vej derind sagde vi ikke meget til hinanden, jeg skrev nogle få afskeds-sms'er og så var vi nærmest derinde.

Som sagt havde jeg alt for meget med i kufferten, men skulle heldigvis ikke betale mere for det.

Og så sagde jeg farvel til mor. Og jeg tuede! Det er ikke gået op for mig endnu, at jeg tidligst er hjemme til jul og måske først til marts! Det er lang tid at være væk fra dem, jeg holder af.

Der kunne ske så meget med dem. Ikke fordi jeg håber det, men livet har overrasket mig så meget, så jeg håber bare at der ikke sker noget!

If tommorow never comes. Does you know how much I love you?

- min version af "If Tommorrow never comes"

Nå men i KBH lufthavn mødte jeg Aja, Martine, Emma og senere ved gaten også Rikke og Nicholine. De skulle også til Oxford, og de er smadder søde! der er mange, som har sagt til mig, om det ikke var så godt med så mange danskere, men jeg er glad for, at der var nogle i lufthavnen, så jeg ikke følte mig total alene! Vi havde en super god tur og vi fløj med SAS. Jeg håbede Simon var der som kaptajn, (det håber jeg hver gang) men desværre. Hehe

Endelig kom vi til Heathrow Airport og det var overraskende lille. Alle havde fortalt mig, hvor stor den var, men så er den altså heller ikke større! Vi fik vores bagage meget hurtigt! Og videre ud og møde nogle EF folk, som sendte os videre til en taxamand, Stephen som var mega grineren! Her mødte vi også Teresia som kommer fra Hong Kong. Smadder sød pige! Så var vi syv piger med en masser kufferter. Jeg siger jeg, der var bagage over det hele! HAHA :)

Jeg ringede til Peter Rich (en ven af min afdøde farbror, som bor i London sammen med hans kone Rene). Han bød mig velkommen til England og han virkede virkelig venlig!

Jo længere væk vi kom fra Heathrow jo mere engelsk blev bygningerne, og hvor er det smukt og grimt på en gang. Romantisk, men på en regnvejrsdag vil det virkelig se gråt ud.


Så kom vi til EF Oxford og her blev det hele meget hektisk og lidt forvirret. Vi fik mad, og da vi næsten var færdige, kom en meget travlt staffmember (staff = personale) Vi skulle udfylde nogle papirer, og vi fik vist værelser. Og jeg fik et CHOK!

Værelset er omkring 1,5 m længere en et værelse på MG på Tommerup Efterskole, og omkring 5 m bredere. Det er inkl. bad og toilet - og fire senge! Staffmanden fortalte, at det tidligere havde været staffrum, men nu var lavet om. Og så gik han.

Fuck jeg følte mig total alene og forvirret i et øjeblik. Der var to skabe med kun bøjlestang, og en skuffereol eller hvad med nu kalder det, med fem små skuffer. Jeg må sige at Tommerup Efterskole var bedre til at udnytte pladsen!
Indtil videre bor vi kun to, en franskmand og jeg.

Øverste billede:
Fra venstre: Nicholine, Martine og Rikke.

Nederste billede:
Mit værelse

Jeg har ikke mødt hende endnu, og det er pænt nederen! Jeg kom omkring kl. 18 og nu er kl. 21.25 (engelsk tid)!

ARG jeg følte det hele var meget forvirrende! Så gik jeg en smule rundt på skolen alene, og tro det var ikke så sjovt. Men så mødte jeg en japaner Minami, tror jeg hun hedder, og så hendes rum. Hende snakkede jeg med i lang tid om EF, H.C. Andersen, Oxford og vi tog billeder.

Ang. billeder så skal jeg nok være lidt bedre til at lægge dem ind ;)

Og så gik jeg ind på mit værelse igen, og nu skriver jeg blog.
Dejligt at komme af med mine tanker, så virker det hele ikke så uoverskueligt!
Mit musik kørte ellers, og i starten af dette indlæg kan i nok fornemme, at jeg virkede meget ked af det, men lige nu er jeg lettet. Og enten kan jeg sætte mig ned og græde i flere måneder til jeg kommer hjem! Eller også kan jeg tage udfordringen op! Jeg vælger det sidste!

Don't look down
You've got a song worth singin'
Hold your head up higher
Reach for the stars,
touch the sky
Tomorrow will come and you will shine

Don't look down, Sixteen Cities

Eller på dansk:

Kig ikke ned
Du har en sang, der er værd at synge
Hold dit hovedet lidt højere oppe
Ræk ud efter stjernerne
Rør skyen
I Morgen vil komme og du vil skinne

Pas godt på jer selv!

Knus og kram Marie

P.S reklamerne på facebook er begyndt at være på engelsk ;)