Det var som at læse hendes egen fremtid. Hun håbede at blive ligesom hende i bogen, men nå hun så sig selv i spejlet, hvilket hun dårligt nok kunne, så vidste hun godt, at sådan ville det aldrig blive.
Hun var ikke stærkt nok til det job! Og hun ville ikke blive nogen succes.
Alle andre havde for længst været hele følelseregistret igennen.
Først havde hun bare været en lille sød, chamerende pige med de store blå øjne. Folk havde set hende som sød, men siden voksede der noget stærkt frem i hende. Troede de. Hun var provokerende. Hurtig på aftrækkeren, og gav igen, når nogle troede, at de lige havde fået krammet om hende. Men hun krøb op mellem deres hænder, og fortsatte som en mega irriterende lille stemme, de blev ved med at køre som tinitus i deres ører.
Men der var sket noget med hende. En en eller anden havde alligevel knækket hende. Og det havde taget hårdt på hende. Et personligt nederlag. Det kunne de alle se. Undtagen hende selv. Hun var sikker på, at hun kom igen - 110 % igen!
En dag havde hun glemt at lukke døren og en tvivl fandt ind, og lagde sig som en uafrystelig skygge i hendes ellers så lyse sind.
Tvivlen blev langsomt til erkendelse af hendes uduelighed. Et år senere var det ellers så lysende håb død.
Hun kunne ikke klarer mosten! HA så kan man kraftedne også lære det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar