...sådan er det jo.
- Op og ned, Thomas Helmig.
Ja det gør! Især i dag. Puha da.
Pga. vi er så mange piger i mit værelse (fire piger), så snakkede jeg med en af Staffmember (kaldet Ash) omkring det. Han virkede meget travlt, og senere da jeg mødte ham igen, undskyldte han også for det. Jeg fandt aldrig rigtig ud af, hvad han mente og ville, og senere på dagen blev det hele bare for meget. Jeg græd og græd. Jeg savnede Danmark og alt derhjemme, og ARG jeg følte mig slet ikke tilpas her. Der var virkelig intet privatliv, og alt rodede total meget.
Forresten fik jeg to nye roomie i går, den ene kommer fra Venzuenla, og den anden kaldet Anne kommer fra Frankrig. Hende og hendes bedstemor trøstede mig i dag, og de satte mig og dem selv i gang med at få noget system her på værelset. Men inden alt det græd jeg, og Ellen, en dansker på 16 år, snakkede med mig. I skal vide det er super hårdt, når man nærmest ikke kender nogle, og så alt er så nyt, spændende og til tider forvirrende. Nå ikke mere "hænge-med-hovedet-snak" for nu kommer det gode: Vi fik skemaer omkring kl. 17 og efter det var der lækre burgers for alle. Jeg spiste sammen med David, Isabella og hendes roomie sammen med nogle andre som bare kom og gik. Og hold da __ _ _ _ det var grineren! En af de andre der spiste sammen med os, mindede virkelig meget om Chip og Chap, så vi grinede virkelig meget af ham. Egentlig var det jo synd for ham, men det var sjovt for os. Isabellas roomie, hvis navn jeg ikke kan huske sagde til mig, da de gik: "Du er så sjov!" Fik i det? Ellers kan det sagtens tåle en gentagelse: "Du (mig = Marie) er så sjov!. Det er første gang nogle har sagt til mig, at jeg er sjov, hvor de også har ment det. Og seriøst vi sad hele tiden og grinede! HELE TIDEN! Er i råden det var sjovt! HAHA. Okay, man skulle nok havde været der.
Nå, men efter det var der noget lidt nederen aktivitet, og så kunne man ellers gøre, hvad man ville. Pga. jeg er under 18 må jeg ikke drikke alkohold og efter en bestemt tid, må jeg heller ikke være på en club/pub/bar whatever. Det er vildt nederen, når næsten alle ens venner er over 18 år! Og når jeg skriver venner, men jeg venner. En pige fra Hong Kong eller Japan spurgte mig, om hvordan jeg allerede kunne være så tætte venner (set an i forhold til tiden), og det er bare fordi vi har nogenlunde samme humor. Og ja det er god humor mine damer og herrer!
Istedet for total party warty gik jeg, Wu, Anthony, David og Anthony igen (det er to forskellige personer) med Gabor (EF staffmember) til en club, hvor der var gratis salsalektion fra 9 - 10 p.m. Det var virkelig hyggeligt. Jeg følte mig total kejtet, fordi vi skulle skifte partnere hele tiden, men da jeg nåede til en skaldet, hvid mand gik det faktisk rigtig godt. Så det endte med at blive en total god aften!
I morgen skal jeg + 2 gange Anthony og garanteret nogle andre rundt omkring i Oxford og lærer byen bedre at kende. Mange tager til Brighton, men jeg synes, det bliver for meget.
En ting i måske undre jer over, er at jeg hele tiden skriver her på bloggen. Har jeg ikke andet at lave. Jo da! Men jeg bruger den som en slags dagbog for mig selv, og så er det jo bare et plus, at i også får noget afvide! Jeg beklager fejlene der er i den, men det må i leve med! Desuden passer tiden for udgivelsen af inlæggene ikke.
De kærligste nattehilsner
Marie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar