1. skoledag

I dag var min første rigtige skoledag! Egentlig følte jeg mig mere som en buisnesswoman med min hvide skjorte, hvide top, leggins og støvler. Under min arm havde jeg anbragt min mappe, så ja, jeg følte mig som et moderne, feminint mappedyr! Dejlig følelse! Jeg går i klasse med Nicholine fra DK + en masse andre, og måske skulle jeg lige fortælle hvordan man er opdelt:
Der er stadier:
A1 - Beginner
A2 - Elementary
B1 - Intermediate
B2 - Upper-intermediate
C1 - Advanced
C2 - Upper Advanced
Det vil sige, at C2 er den klasse der er bedste til engelsk.
Og inde under hver af disse kategorier er der igen level 1, 2, 3.
Hvilket et af disse levels, der er bedst, ved jeg ikke.
Men jeg er B2-1 og det er vel ikke så tosset endda?

Første time havde jeg iLab. Det er hvor man har en profil, som man logger ind på, og der ligger der så nogle elektroniske opgaver til en. Det gik meget godt. Der var dog en del ord, jeg ikke kunne forstå. Jeg vidste, hvordan de skulle udtales, men det hjælper jo ikke så meget igen, når man ligesom skal finde deres synonym.

Anden time forløb også godt. Der var jeg sammen med min grundklasse vi hedder Yellow (=gul) og på en måde var det svært og så alligvel ikke.
Det var svært, når vi skulle skrive noget, men når jeg skulle udtale noget (set bort fra at læse noget op) synes jeg, det gik fint.

I starten skulle vi lave nogle lege, i ved det, det gør man altid når man møder nye mennesker. Man skulle sige sit navn og noget man godt kunne lide.
Nogle sagde musik, andre fiske eller se film osv. Men en fyr kaldet George eller noget i den stil, elskede (læg mærke til elskede) kvinder/piger you name it. Allerede der kunne jeg ikke lide ham. Det vidste jeg. Jeg bryder mig ikke om de fyre, der er total gode til at chamerer sig ind på piger. Når jeg møder sådan nogle tænker jeg altid: "De skal ikke have mig!"
Jeg ved ikke hvorfor, måske er det bare for at undgå at falde og virke som nbillig eller svag eller hvad man nu skal kalde det. Nå whatever!

I forhold til mange andre studenter her, så taler jeg tydeligt og man kan forstå mig. Jeg arbejdede sammen med Ali fra Iran og det gik fint. Til tider lidt svært, men også meget sjovt. Han var venlig og ville gerne videre til et Universit i London.

I anden time, efter frokostpausen, gik det også okay. Vi havde flyttet lokale, og sjov nok kom jeg til at sidde ved siden af Ali igen, men på min anden side sad George! Han prøvede selvfølgelig at må mig til at grine, hvilket desværre lykkedes et par gange. Han prøvede også at hjælpe mig, hvis der var noget HAN TROEDE jeg ikke forstå, men som jeg til gengæld forstå bedre end ham! Senere kiggede han også efter mig, og det beviste bare for mig, at han er skrottet.

Og så begik jeg FEJ-LEN!
Min lærer, hvis navn er Simon og minder lidt for meget om min morbror i hans ansigtsudtryk, har det med, at hvis vi skal arbejde sammen i par, så skal han tjekke, at alle ved, hvem der er sammen med hvem.
Det fandt jeg irriterende, og sagde (som jeg ville ha sagt det på dansk) at vi var ikke nogle små børn. Jeg ville ikke have det til at lyde så hårdt, som det gjorde, og jeg fortrød det med det samme, jeg havde sagt det! DUMT DUMT DUMT sagt af mig!!!!!!!!!!!!
Han forklarede mig meget bestemt, at det ikke var alle, der ville kunne forstå, hvem de var sammen med, og derfor gjorde han det. Jeg undskyldte straks for min opførelse, han sagde det var okay, og da han havde udført sit ritual, var der allerede tre, der ikke vidste, hvem de var sammen med inkl. George, der nok havde håbet at være sammen med mig, hvilket heldigvis ikke var tilfældet. Jeg var igen sammen med Ali og det gik godt! Da timen var slut, var jeg langsom om at pakke sammen, og da jeg sagde farvel til vores lærer, spurgte han, om jeg var okay. Jeg havde egentlig tænkt mig at sige undskyld igen, men da han hjalp en anden elev, så følte jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at bryde ind. OG jeg havde jo sagt undskyld en gang, hvor han havde sagt okay eller "du er tilgivet", så hvorfor skulle jeg gøre det igen. Det kan også være, at han bare tænkte, at jeg ikke havde det godt, hvilket jeg eller havde og stadig har.



Nå, nu til noget helt andet. I aften er der velkomstfest på den club jeg også var på i fredags. Egentlig gider jeg ikke, fordi jeg meget hellere vil læse i min bog 'Kronprinsessen' af Hanne Vibeke-Holst! Men i mine ører kan jeg høre min mor sige til mig at jeg skal gå med, og få hendes skyld må jeg endelig også gerne kysse en eller flere, så jeg ikke sakker bagud i erfaringerne, når jeg engang får en kæreste. Vi får at se, hvad der sker.

Hyg jer allesammen - det gør jeg!

KH Marie