I dag er første skoledag efter ferien. Vi skulle re-registrere os, for det kræver reglementet i England åbenbart, og det er også helt okay, men det tager 117 år og en madpakke før man kommer det igennem. Jeg var mest spændt på at få mit skema, for at se hvordan det så ud, og hvilken klasse jeg var kommet i.
Jeg var kommet i FCE forberedelsesklassen og det er jo godt nok, fordi det er det, jeg gerne vil. Eller ville er nok nærmere de rette ord.
I går snakkede jeg med David, en af mine venner, som kommer fra Sverige, og han undrede sig over, hvorfor alle nærmest frygter CAE eksamen. (Den er bedre end FCE). Den måde han formulerede det på i går, fik mig (igen igen) til at se, hvorfor der er så mange flere mænd end kvinder i diverse topledelser og bestyrelser. Kvinder tror ikke nok på sig selv, og hvis de endelig gør, bliver det mange gange opfattet som om de er snobbede, og de skal da endelig ikke tro de er noget.
Noget andet interessant, som David undrede sig over, var hvorfor man ofte frygter det at skulle arbejde lidt hårdere, istedet for bare at gøre det, og så opnå den succes, man ikke ville ha opnået, hvis man lod frygten styre. Jeg må ærlig indrømme, at han ramte et ømt punkt. "Work hardere" eller "Arbejd hårdere" er dagens overskrift der står stemplet på min pande. "Study hard" (Studere hårdt) siger Peter og Rene altid til mig, når jeg snakker med dem. Og de har jo ret.
De sidste par dage har været meget mærkelige. Jeg har ikke haft det alt for godt, og sovet virkelig dårligt.
Vel, skolearbejdet vil måske hjælpe.
I hvert fald starter min første klasse lige on fem min.
Lige en sang jeg faldt over, som jeg synes, er fantastisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar