"Farvel - og tak" part 1

En sætning jeg nu høre hver dag er: "Glæder du dig til at komme hjem?" og svaret til dette spørgsmål er "Både og."

Det er som om min krop, sind og sjæl allerede er begyndt at tælle ned og glæder sig til at komme hjem. Men de har nu også kendt ankomstmåneden i omkring 10 måneder, spørgsmålet er om min hjerne helt vil erkende det.
Nu skal det ikke lyde som om, at jeg har tænkt mig at bosætte mig her i England for evigt. Jeg har (desværre) ikke fundet  *host*the only one*host*, som nogle ellers forudså eller snarere troede, at jeg ville gøre, "for det gjorde de fleste jo, når de rejste udenlands." (Tro om igen!) Men nu er jeg jo også så ung så ung. Haha. For mig lige til at tænke på verselinjerne: "De skønne ungdomsdaw, å ja, de daw så svær å find!"

Whatever, jeg på den ene side glæder jeg mig til at komme hjem. Hjem til familie og venner i Danmark. Hjem til HJEM og følelsen af hjem. Hjem til ens EGET værelse, hjem til ens EGET SENG og hjem til den skønherlige nature, ikke kun parker, som er gevaldigt populærer herovre. Og ikke mindst hjem til SOLSKIN!!! :D
Dog bliver det alligevel mærkeligt. At gå fra omkring 850 personer til 3 + to på deltid. Den stilhed der vil blive - uhadada. En anden ting der også bliver mærkeligt, er at skulle "parerer ordre" igen. Jeg har siden september bestemt lige akkurat hvad jeg ville gøre hvornår. Inden jeg tog afsted, fik jeg en studenterhåndbog, hvori der bl.a. stod, at man både som forældre og barn nok lige skulle vænne sig til, at barnet blev mere selvstændigt efter endt ophold. Det var ikke noget jeg tog særlig notits af, nok fordi jeg følte mig meget selvstændig i forvejen, men hold da fast, jeg skal da lige love for, at det er et afsnit i håndbogen, der skal læses igennem igen.

Når jeg kommer hjem venter der også et andet slags ansvar, der venter lige om hjørnet. Når jeg kommer hjem er der 3 måneder og 12 dage til jeg kan kalde mig myndig. Det betyder, at jeg kan begynde at læse til kørekort (eller hedder det tage kørekort?). Whatever! Efter min mening er det nu ikke den mest vigtigste myndighed, jeg får. Når jeg bliver 18 år vil der med posten komme en folder som handler om rettigheden for at kunne stemme og alt andet om det danske demokrati. Jeg vil nok ikke blive så meget klogere, men jeg må allerede erkende, at jeg glæder mig lidt til at åbne det brev. Derfor glæder det mig også ekstremt meget, at det går så dårligt for regeringen med diverse personsager. (I øjeblikket er det jo den kære Birthe Rønn Hornbech der står for tur). Det har konsekvenser for meningsmålingerne, som giver flertal til rød blok. Kan Lars Løkke lide det? Nej det kan han ikke. Derfor venter han med valget, og halløjsa! Så er chancen for at jeg kan nå at stemme endnu større! ”Ja tak” siger jeg, når jeg skal se lidt egoistisk på det! ;)

Når vi nu snakker om politik, så er det jo på den anden et større ansvar jeg får. Det kryds jeg forhåbentlig kommer til at sætte mellem den 26. juni og den 13. november 2011 er ikke bare et kryds. Det er i bund og grund også en erklæring til et parti eller til en person fra et hvis parti, som har en vis ideologi bag sig, og dermed også nogle værdier. Nogle rigtig tunge mursten, som til alle tider, bevidst eller ubevidst, har meget stor indflydelse på de valg vi træffer i vores liv. Derfor er det ikke bare et kryds, men også nogle holdninger og nogle ville måske endda sige livsstil vi siger ”Ja tak” til, når vi nu engang tager blyanten og giver vores ”Ja”.
Jeg tænker på dette fordi, jeg nogle gange spørger mig selv: ”Er jeg klar til at tage nogle værdier til mig? ” Nogle vil måske grine lidt af dette og sige, ”at det bliver man aldrig klar til”, og ”de værdier skifter mange gange.” Eller gør de?

He's choking how, everybody's joking now
The clock's run out, time's up over, bloah!
Snap back to reality, oh there goes gravity

                                                                                       “Lose Yourself” – Eminem

"Tilbage til virkeligheden, åh der går alvoren" som Eminem rapper foroven, er hvad jeg skal tilbage til.